Danmark for fondet

AF ANKER BRINK LUND, PROFESSOR, CBS

Fondene i Danmark markerer overhovedet ikke deres internationale festdag, selv om vi er det land i hele verden, der har flest fonde i forhold til indbyggertallet. Nye regler med stramme kapitalkrav burde ellers afstedkomme nytænkning.
Den 1. oktober er fondenes dag. I mange lande verden over markeres det med massiv pressedækning, konferencer, koncerter og andre festligheder, der gør opmærksom på den betydning, som private midler stadig har for almenvellet. Dagen er en anledning til at fejre de glade givere, der har skænket små og store formuer til almenvellet frem for at spender dem på sig selv og deres nærmeste arvinger. Samtidig fremstår mærkedagen også som en diskret opfordring til, at nye filantroper engagerer sig i almennyttig virksomhed.

Men sådan er det ikke i Danmark. Fondene markerer overhovedet ikke deres internationale festdag, selvom vi er det land i hele verden, der har flest fonde i forhold til indbyggertallet. Ved CBS Center for Civil Society Studies er vi i gang med at kortlægge denne stærkt undervurderede værdiskabelse, bl.a. med støtte fra Realdania, TrygFonden og Tuborgfondet. Indtil dato har vi identificeret 9.770 nulevende fonde, hvoraf de 1.378 er erhvervsdrivende. Hertil skal lægges ca. 12.000 legater uden selvstændig fondsbestyrelse. Samlet set repræsenterer donationer fra disse selvejende kapitaler en værdi i størrelsesordenen 8 mia. kr. årligt. Det er væsentligt mere end de beløb, der flyttes rundt i finanslovsforhandlingerne, og som p.t. dækkes massivt af presse, radio og tv.

Ikke desto mindre ignorerer medierne i det store og hele denne væsentlige og samfundsnyttige værdiskabelse. Medvirkende til denne undladelse er også, at de flestes fondsbestyrelser foretrækker at leve under radaren uden for journalisternes bevågenhed. Blandt andet fordi de frygter misvisende avisoverskrifter om ”stenrige” fonde, der har ”demokratisk underskud” eller det, der er værre. Kun få af de store og næsten ingen af de små fonde fortæller løbende om deres indsats. De, der bryder tavsheden, nøjes som hovedregel med at udsende pressemeddelelser ved uddeling af særligt vægtige bevillinger, som nyhedsmedierne så typisk henviser til en beskeden notits på navnesiderne.

Den manglende opmærksomhed – både den kritiske og den rutineprægede – forekommer ekstra mærkværdig, fordi nogle af de mest betydningsfulde nyhedsmedier i Danmark er fondsejede, bl.a. Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet, Fyens Stiftstidende og Nordjyske. Det betyder, at dagbladsredaktionerne kan koncentrere sig om at producere samfundsnytte uden at blive presset af utålmodige aktionærer, der kræver store afkast på investeringerne.

Noget tilsvarende gør sig gældende for de mange andre danske fonde, der driver store virksomheder som Carlsberg, Novo Nordisk og Danfoss. I modsætning til deres internationale konkurrenter kan de kan tillade sig at tænke langsigtet og almennyttigt. De geninvesterer det meste af overskuddet i produktionen, som skaber beskæftigelse og eksportindtægter. Men herudover donerer de adskillige milliarder til forskning, kultur og sociale formål.

Det er jo ikke noget, hr. og fru Danmark går og tænker på i hverdagen. Kun, når der er akut behov for privat støtte, f.eks. til et studieophold i udlandet eller tilskud til indkøb af nye redskaber til sportsklubben. Så slår vi naturligvis op i legathåndbøgerne eller tilsvarende opslagsværker på nettet og bliver trods alt lidt imponerede over, hvor mange forskellige muligheder der faktisk er for at få hjælp og støtte af denne art.

Måske er der også nogle læsere, der får den kætterske tanke, at den slags velgørenhed da vist kun kan lade sig gøre, fordi danske fonde har særlige skattefordele. Sådan var det ganske rigtigt indtil midten af 1980’erne. Men siden har lovgiverne systematisk fjernet disse privilegier. I dag beskattes erhvervsdrivende fonde på samme måde som aktieselskaber, bortset fra at der gives et konsolideringsfradrag for donationer, der går til almennyttige formål.

Groft sagt kan man sige, at i Danmark betyder janteloven næsten lige så meget som skattelovene. På den baggrund er det måske ikke så mærkeligt, at de færreste bemærkede, hvordan Folketinget her i foråret vedtog to nye fondslove.

For de store fonde betyder det nye regelsæt da også kun små justeringer plus en styrkelse af revisorernes tilsynspligt. Fra politisk hold blev der ganske vist ytret ønske om at disponere fondsmidler mere strategisk, på måder der kan aflaste stat og kommune. Men de enkelte bestyrelser bevarer deres ret til at gøre ting på egen hånd, hvis det vel at mærke sker inden for rammerne af fondsstifters egensindige vilje.

På et centralt punkt kan de nye fondslove dog få væsentlige konsekvenser: Det nye regelsæt gør det sværere for små og mellemstore fonde at vedligeholde formuen, hvis de ikke driver erhvervsvirksomhed. Lovgiverne har nemlig strammet kapitalkravet, så fonde med under en mio. kr. i egenkapital ikke længere kan få andel i det konsolideringsfradrag på 25 pct., der skal sikre, at uddelende fonde også har noget at dele ud af i fremtiden.

Selvom fondene ofte i medierne omtales som ”stenrige”, er det med de aktuelle rentesatser vanskeligt at få fondskapitalen forvaltet på en sådan måde, så der er tilstrækkeligt med frie midler til at opfylde stifters ofte ganske ambitiøse formål. Når man nu fjerner den sidste rest af skattebegunstigelse, har de små fonde tilsyneladende kun tre valgmuligheder.

For det første kan de vælge at fusionere med andre fonde, der rummer beslægtede formål, så de kommer op over milliongrænsen, og dermed kan fastholde deres konsoliderende fradragsret. Før var det vanskeligt at opnå myndighedernes tilladelse til fusioner af denne art. Men efter den nye lov har Civilstyrelsen signaleret, at man vil være mere fleksibel, når det gælder sammenlægning af fonde.

For det andet kan de små og mellemstore fonde vælge at nedlægge sig selv. Tidligere måtte fondsbestyrelser ikke forgribe sig på grundkapitalen. Men nu har myndighederne lovet en mere lempelig praksis, så fondene kan få en værdig død, hvis det skønnes, at pengene ikke rækker til evigheden. For eksempel ved at satse hele formuen på et megaprojekt.

For det tredje kan de stiftelser, der glider ud af fondslovens stikprøvekontrol, vælge at vegetere videre under radaren, selvom der ikke bliver meget at dele ud af, når først advokat, så revisor og derefter bestyrelsesmedlemmer skal have lidt for ulejligheden. Der er faktisk ingen probate sanktioner mod en sådan løsning, selvom den jo er hverken er i stifters eller almenhedens interesse.

Hvis der er mange, som vælger det tredje alternativ, kan det næppe undgå at skade den danske fondsbevægelses almene omdømme. Det kan på længere sigt medføre øget pressekritik, offentlig kontrol eller rigide regler om faste uddelingsprocenter. Hvis de store fonde ønsker at bevare deres hævdvundne selvstyre, må det anbefales, at de hjælper de små, så fondsbevægelsen ad frivillighedens vej finder sammen i partnerskaber, der kan maksimere almennytten.

På den baggrund kan der skitseres et fjerde alternativ, som fondsmyndighederne ikke selv har gjort opmærksom på. Vi kunne kalde det ”Danmark for Fondet”, hvor de små og mellemstore fonde i stedet for at fusionere eller sygne hen, deltager kollektivt i større projekter til fælles bedste. For eksempel ved at gå sammen om at bygge et kollegium, hvor hvert af fondene får stifters navn på et af værelserne, eller ved at alliere sig med en større fond, der tager sig af den nødvendige administration.

Modellen er velkendt i udlandet, f.eks. Tyskland og USA, hvor selvstændige fonde i stigende grad koordinerer deres indsats. og derved reducerer transaktionsomkostningerne. Men vi har kun få eksempler på den slags samarbejde i Danmark. For eksempel museet ”MS Søfart” i Helsingør, hvor A.P. Møller Fonden tog initiativet. og betalte broderparten, men samtidig samlede en række mindre bidragydere, som ikke selv ville kunne løfte et sådant projekt.

Løsninger af denne art kunne naturligvis også tænkes med offentlige myndigheder i spidsen. Men det vil formodentlig være både mere effektivt og mere acceptabelt for de små og mellemstore, hvis større fonde med en professionel administration går foran. og stiller deres ekspertise og sekretariat til rådighed. På den måde kan mange bække små fra tusindvis af små fondskapitaler medfinansiere fremtidens Danmark – uden at de kapitalsvage bliver nødt til at lukke, fusionere eller helt holde op med at bidrage til almenvellet.

Anker Brink Lund er professor, dr.phil, ved CBS Center for Civilsamfundsstudier, Handelshøjskolen i København.

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Ny komité skal sikre bedre fondsledelse

01. oktober 2014 PRESSEMEDDELELSE
Hvad er god fondsledelse? Og hvordan sikrer vi, at den bliver udbredt til de mange erhvervsdrivende fonde i Danmark? Det skal en ny Komité for god Fondsledelse være med til at finde ud af. Samtidig skal komitéen skabe mere åbenhed om ledelsen af de erhvervsdrivende fonde, der bidrager væsentligt til det danske samfund gennem ejerskab af danske virksomheder og gennem donationer til for eksempel kunst, kultur, videnskab og sociale aktiviteter.
Komitéen blev nedsat i forbindelsen med den modernisering og fremtidssikring af fondslovningen, som regeringen har gennemført med et bredt flertal i Folketinget.

Formand for komitéen bliver Marianne Philip, partner og advokat hos Kromann Reumert. Ligesom resten af komiteen er hun udnævnt af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen:
Det er et stærkt og kompetent hold, vi har fået sat. Komitéens medlemmer har en stor viden og praktisk erfaring med fondsledelse. Det er derfor min forventning, at komitéen kommer til at sætte kursen for god fondsledelse i Danmark og samtidig hermed øger den generelle viden om fondenes arbejde.

Formanden for Komitéen Marianne Philip:
Jeg ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde i komitéen omkring de opgaver, der venter. Vi tager nu fat på at udarbejde et sæt anbefalinger for god fondsledelse, hvor vi har et rigtigt godt udgangspunkt med det udkast, som Erhvervsfondsudvalget har udarbejdet.

Komitéen består af:
Formand Marianne Philip, partner og advokat hos Kromann Reumert
Lars-Erik Brenøe, direktør i A.P. Møller – Mærsk A/S
Rasmus Kristian Feldthusen, professor ved Københavns Universitet
Finn L. Meyer, Partner, statsautoriseret revisor hos Ernst & Young
Birgitte Nauntofte, direktør i Novo Nordisk Fonden
Søren Thorup Sørensen, direktør i KIRKBI A/S
Dorrit Vanglo, direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Erhvervsstyrelsen er sekretariat for Komitéen for god Fondsledelse.

Fakta
Den nye lov om erhvervsdrivende fonde forudsætter, at der nedsættes en Komité for god Fondsledelse, og at komitéen udarbejder et sæt anbefalinger for god fondsledelse. Formålet med anbefalingerne er at skabe mere åbenhed om ledelsen af de erhvervsdrivende fonde og deres forhold.

Alle erhvervsdrivende fonde skal forholde sig til anbefalingerne og skal i fondens årsrapport eller på fondens hjemmeside medtage bestyrelsens redegørelse herom.
Komitéen er en uafhængig komité, hvis primære opgave er at udarbejde et sæt anbefalinger for god fondsledelse, at vedligeholde disse, samt at støtte udviklingen af best practice for god fondsledelse i Danmark.
Det er hensigten, at anbefalingerne for god fondsledelse kan udstedes ved årsskiftet, således at de er klar, når den nye lov forventeligt træder i kraft 1. januar 2015. De erhvervsdrivende fonde vil første gang skulle forholde sig til anbefalingerne for god fondsledelse i forbindelse med aflæggelse af årsrapport for 2015.
Når komitéen har udarbejdet et forslag til anbefalinger for god fondsledelse, skal forslaget sendes i høring, inden de endelige anbefalinger udstedes af komitéen. Resultatet af høringen og komitéens reaktion på høringsudtalelser vil blive offentliggjort.

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Fondsmesse på Mors 30-10 !

Spændende gratis fondsmesse på Mors, hvor man kan møde spændende oplægsholdere og ikke mindst en masse spændende fonde!

http://morsmobil.dk/wp-content/uploads/2014/09/fondsmessen_A4-samlet-program_OK.pdf

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Tillykke til 7 nye fundraisere!

Den 2. eksaminationsrunde af kursister på forårets fundraising uddannelsen blev gennemført d. 11. september med et flot, flot resultat.
Jeg er sikker på, at de vil komme til at skaffe rigtig mange eksterne midler hjem til deres organisationer :-)

Tillykke til:
Tobias Hoffmann Carstensen, Videns- og Dokumentationscentret, Jobbanken.nu
Henning Tonnesen, Vejlefjord Rehabiliteringscenter
Anton Gammelgaard, Film og TV producer, Storywise
Trine Rosdahl, Ballerup Kommune
Linne Mogensen, Ishøj Kommune
Hjørdis Klein, Svendborg Kommune
Rasmus Friis Sørensen, Odsherred Kommune, Geoparken.

Holdets filosof kan nu også kalde sig fundraiser af 1. grad !

Holdets filosof kan nu også kalde sig fundraiser af 1. grad !

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Tillykke til 6 nye fundraisere!

Så er første runde af eksamen på Fundraising Uddannelsen foråret 2014 afholdt, og vi kan sige tillykke til 6 nyuddannede fundraisere:

Sanne Dan Jensen

En glad nyuddannet fundraiser :-)

Ole Hilden,
Odsherred Kommune
Eva Seyffert,
Socialstyrelsen
Sanne Dan Jensen,
Frederikssund Kommune
Rikke Christensen,
Snekkersten Skolerne
Jesper Holstener Larsen,
Esbjerg Kommune
Merete Langeland,
Langeland Aps.

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Debat om private fondes rolle!

Deler lige denne artikel fra DJØF-Bladet, hvor undertegnede er citeret i en afsluttende udtalelse.
Forsøgte at gøre mit bedste for at få nuanceret artiklens meget kritiske holdning til de private fonde’s stigende samfundsengagement, – men det lykkedes ikke at komme igennem med dette synspunkt. Jeg synes jo det er fint, at formål – der ikke lige nødvendigvis har det aktuelle politiske flertals opmærksomhed og økonomiske prioritering – også har mulighed for at blive tilgodeset via de private fonde. Det giver en større bredde og fremmer vel også demokratiet?

Private fonde får mere og mere magt
08.08.2014 Af: GITTE REBSDORF

Stigende milliardsummer snor sig uden om statskassen og uddeles af private fonde uden for demokratisk kontrol.
Magten er i højere grad end tidligere flyttet fra Folketinget og ud til pengestærke fonde.
De private fonde som Lundbeck eller Realdania har afgørende betydning for, om vigtige og almene samfundsopgaver bliver finansieret og iværksat. Det kan være inden for klimatilpasning, beskyttelse af vigtige naturområder eller arbejdet med at sikre og udvikle trygheden i samfundet. Også inden for offentlig forskning har de pengestærke fonde stor magt. De styrer i høj grad, hvad der skal forskes i.
Endnu ikke offentliggjorte tal fra rådgivningsvirksomheden Kraft & Partners A/S over de 45 største fonde viser, at der fra 2011 til 2012 er sket en vækst på næsten 50 procent i de midler, fondene uddeler. Men også i årene forinden har der været en pæn vækst. I 2004 og 2005 uddelte de omkring 3 milliarder kroner. I 2012 var tallet steget til cirka 7 milliarder kroner. Altså mere end en fordobling.

Det hænger ifølge skatteekspert Christen Amby sammen med, at virksomhederne har haft en øget indtjening.
”Nogle af de største spillere som AP Møller og Novo Nordisk har haft en meget høj indtjening, og derfor er udbyttet til deres ejerfonde blevet større. Det medfører, at der bliver uddelt flere penge,” siger Christen Amby.

Demokratisk udfordring
Men fondenes øgede magt giver demokratiske problemer. De penge, som bliver udbetalt via fondene, ville typisk være endt i statskassen, hvis ikke de var blevet uddelt til almennyttige formål. Fondene er ganske vist skattepligtige, men i praksis slipper de for skat, når de uddeler midler. På den måde bliver det ejerkredsen og bestyrelserne i fondene frem for folkevalgte politikere, der kommer til at bestemme, hvad disse midler skal bruges til.
”Vi lever i et kapitalistisk samfund, hvor det er pengene, som bestemmer. Sådan har politikerne valgt, at det skal være. Der er blevet skåret ned på en lang række velfærdsområder, og politikerne henviser selv til, at man kan søge fonde,” siger Christen Amby.
Så mens velfærdssamfundet er under pres, og der bliver indført besparelser og reformer i den offentlige sektor, sker der samtidig en øget indtjening i nogle af de største virksomheder i Danmark.

Fonde skævvrider forskningen
At fondene i stigende grad er med til at bestemme, i hvilken retning samfundet skal udvikle sig, bekræfter undersøgelser fra tænketanken DEA, som har analyseret de private fondes indflydelse på offentlig forskning.
Undersøgelsen viser, at fondene finansierer en større og større andel af dansk universitetsforskning. I 1981 var andelen på 1,58 procent. I 2009 var andelen steget til 8,4 procent.
Men det er ikke alle områder inden for universitetsforskningen, der nyder godt af dette. Undersøgelsen fra DEA viser, at fondene stort set ingen støtte giver til den humanistiske forskning, mens den naturvidenskabelige eller sundhedsvidenskabelige forskning løber med langt de fleste midler.
”Der er en risiko for, at der sker en skævvridning, så de områder, som ingen fonde har interesse i, heller ikke får midler. Det er et problem, og det er op til politikerne at være opmærksomme på det og sørge for at kompensere de områder, som ingen har fokus på,” siger adm. direktør i DEA, Stina Vrang Elias.
Undersøgelsen fra tænketanken DEA viser yderligere, at fondene i perioden fra 2009 til 2011 uddelte 5,6 milliarder kroner. Det er næsten lige så meget som det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd til sammen uddelte i samme periode.
”De private fonde betyder mere og mere for forskningen, og de bevilger flere penge til området,” siger Stina Vrang Elias.

Sætter dagsorden
Direktør i Kraft og Partners, Arne Bundgaard, er enig i, at de private fonde spiller en mere aktiv rolle i samfundsudviklingen. Tidligere havde fondene en mere tilbagetrukket rolle. Nu skelner man mellem donor- og driver-fonde. Sidstnævnte er fonde, som forsøger at bevæge samfundet i en bestemt retning inden for et givent område.
”Der kommer flere driver-fonde. De er kendetegnet ved, at de arbejder med at udvikle et bestemt felt, og til det formål nedsætter de et udvalg. Trygfonden er for eksempel med til at bestemme, hvordan vi skal definere tryghed, og hvordan vi skal forske i tryghed. De har været med til at bestemme, at børn skal lære at svømme og har sørget for, at der bliver sat redningskranse op ved vores strande,” siger direktør Arne Bundgaard.

Godgørenhed giver skattebonus
De private fonde bliver også betegnet som filantropiske fonde, fordi de via deres uddelinger er med til at sikre almennyttige formål i samfundet. Men fondene eller virksomheden bag opnår selv flere fordele ved at dele ud af deres midler.
”Beskatningen er på nogle måder for lukrativ. Fondene er ganske vist skattepligtige, men hvis de uddeler deres kapitalafkast, bliver de ikke beskattet, fordi de kan fratrække det beløb, de uddeler. De har desuden mulighed for at fratrække hensættelser i 5 år, før de uddeles. Dertil kommer, at de kan opspare 25 procent af det beløb, de uddeler, uden beskatning,” fastslår skatteekspert Christen Amby.
Men også selskabet bag fonden kan opnå skattefordele. De store fonde, der ejer en virksomhed, betaler indirekte skat via det selskab, de ejer, fordi selskabet betaler selskabsskat. Men ifølge Amby er der en særlig gunstig regel, der giver mulighed for, at et selskab, der ejes af en almennyttig fond, kan fratrække det udbytte, der går til fonden ved opgørelse af selskabsskatten.
”Det er en betingelse, at fonden uddeler beløbet til almennyttige formål. Herved vil heller ikke fonden blive beskattet. Og da uddelinger til almennyttige formål normalt heller ikke udløser skat hos modtageren, så bliver der reelt tale om, at der ikke betales skat i noget led, hverken i selskabet, fonden eller modtageren af uddelingen,” siger Christen Amby.

Giver profile ring
Skattefordelen er imidlertid ikke det eneste. Fondene og virksomhederne bag kan også brande og profilere sig, når de uddeler penge til almennyttige formål. Det er en faktor, som har fået større betydning, mener Lotte Jensen, der er indehaver af fundraisingfirmaet UP Front Europe.
”Det er blevet vigtigere for virksomhederne at vise, at de tager et samfundspolitisk ansvar og er med til at sikre udviklingen af samfundet.”
Hun og andre virksomheder, som lever af fundraising, mærker også, at fondene uddeler flere penge. Presset på at få penge til vigtige samfundsopgaver har aldrig været større.
”Det boomer lige nu. Efterspørgslen har aldrig været større, og det hænger sammen med, at vi har krise og samtidig står over for en række samfundsmæssige udfordringer inden for klima og demografi,” siger Lotte Jensen, der har arbejdet med fundraising siden begyndelsen af 1990’erne.

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Så trækker vi i arbejdstøjet!

Efter en helt fantastisk dejlig dansk sommer er vi for alvor klar til at tage fat på nye spændende opgaver!

Fundraising Uddannelsen i efteråret 2014 er udbudt og seneste frist for tilmelding er d. 5. september. Der er pt. 6 tilmeldinger, så det tegner godt!
Vi har nu gennemført fundraising uddannelsen siden 2007 og frem til nu og har efterhånden uddannet ganske mange fundraisere over det ganske land. Kursisterne kommer fra ministerier, styrelser, regioner, sygehuse, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, kommuner ligesom også en del selvstændige. Blandt de selvstændige har ikke mindre end 7 startet deres egne fundraising virksomheder, – så det er jo sjovt at tænke på, at man har uddannet sine senere kon-kolleger :-)

Forårsholdet med 18 deltagere har i år ligget lidt forskudt, så der afholdes eksamen for disse d. 4. og 11. september. Vi ønsker dem held og lykke ved det grønne bord!

En spændende nyskabelse på kursusfronten er et 1-dags fundraising kursus med fokus på EU, der udbydes via Teknologisk Efteruddannelse. Hvis du har mod på at snuse lidt til EU’s nye programmer og måske endda at gå igang med en EU-ansøgning vil du få mange gode råd og fif med hjem fra dette kursus. Læs mere om det under menupunktet kurser her på hjemmesiden!

Udover kurser er der også godt godt gang i den konkrete fundraising for projekter rundt omkring. Kunderne er ved at være tilbage fra arbejde og nu skal der laves ansøgninger bl.a. til Skole Plus programmet for Århus Kommune. Derudover er vi i gang med nogle større anlægsprojekter, der nu også er ved at være klar til konkret funding.

Ønsker alle et godt fundraising efterår – vi er så klar på at hjælpe jer!

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Kommuner og frivillige organisationer

15.09.2014. Fremme af samarbejder mellem kommuner og frivillige organisationer
Ansøgningspuljen kan søges af frivillige organisationer og foreninger, der ønsker at etablere nye eller udvide eksisterende indsatser målrettet børn og unge fra familier med forskellige typer af sociale problemer.

Hvem kan søge? (ansøgerkreds)
Alle frivillige sociale organisationer og foreninger, der tager initiativ til projekter beskrevet i vejledningen, kan søge midler fra puljen.
Den frivillige organisation kan søge alene eller i samarbejde med én eller flere kommuner. Frivillige organisationer, der på forhånd har indgået en samarbejdsaftale med én eller flere kommuner, og som kan sandsynliggøre et varigt samarbejde med kommunerne – også efter projektets afslutning, vil dog blive prioriteret i første omgang.
Puljens formål er at styrke samarbejdet mellem kommuner og frivillige organisationer. Derfor skal den frivillige ulønnede arbejdskraft være et væsentligt element i indsatsen enten i forbindelse med de aktiviteter organisationen står for eller i dens bestyrelse. Det er altså tilstrækkeligt, at det frivillige arbejde “kun” forekommer i bestyrelsen, for at organisationen kan kaldes ‘frivillig’.
Ansøgningsfristen er d. 15. september 2014.

Formål
Formålet med puljen er at styrke samarbejdet mellem kommuner og frivillige organisationer i forhold til indsatser over for børn og unge, der enten er udsatte eller i risiko for at blive det, og dermed forbedre deres trivsel. Det er desuden et vigtigt mål med puljen at få dokumenteret viden om effekten af indsatserne og at bidrage til, at de indsatser, som viser sig virkningsfulde, forankres i kommunerne. Endelig har puljen til for-mål at udvide og kvalificere kommunernes forebyggende tilbudsvifter og at øge kendskabet til de frivillige indsatser i lokalområderne.
Puljens formål søges opnået ved at skabe målrettede indsatser for børn og unge, som er baseret på bæredygtige samarbejder mellem frivillige sociale organisationer og foreninger og kommuner.

Målgruppe
Målgruppen for puljen er børn og unge op til 18 år, der vokser op i familier med forskellige typer af sociale problemer, og som enten er udsatte eller i risiko for at blive det. Det kan eksempelvis være børn og unge af misbrugere, psykisk syge, traumatiserede flygtninge, fængslede, voldsramte mv.

Hvad kan der søges støtte til?
Lønudgifter, lokaler, transport, aktiviteter, kontorhold, materiale anskaffelser, lovpligtige forsikringer, revisionsudgifter mv. Midler til fordeling 30 mio. kr.
Der kan søges tilskud til projekter, der styrker samarbejdet mellem kommuner og frivillige organisationer i forhold til indsatser over for børn og unge af misbrugere, psykisk syge, traumatiserede flygtninge, kriminelle, voldsramte mv. Indsatserne kan eksempelvis bestå af netværksgrupper, samtalegrupper eller rådgivningsforløb. Indsatser, som tidligere har været afprøvet med positive resultater i forhold til brugerne, vil ligeledes blive prioriteret.

Link til mere info vedr. kommuner og frivillige organisationer

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Projekt Partnerskabskommuner

Som en del af det samlede initiativ Tidlig Indsats – Livslang Effekt ønsker Socialministeriet at etablere et partnerskab med 4-7 kommuner om at videreudvikle indsatsen for udsatte børn og unge med fokus på øget forebyggelse.

Hvem kan søge?
Kommuner.

Formål
Puljen henvender sig til kommuner, der har ambition om at være foregangskommune i den forebyggende indsats på området Udsatte børn og unge.

Formålet med Projekt Partnerskabskommuner er:
I fællesskab at udvikle et koncept for en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge – på tværs af myndighedssagsbehandlingen og den kommunale tilbudsvifte på området Børn og unge samt med fokus på en stærk kobling mellem det specialiserede område og almenområdet. Konceptet skal kunne forankres i den enkelte kommune og udbredes til andre kommuner efter projektperioden.
At de deltagende kommuner gennemgår et udviklingsarbejde for at etablere en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge – i deres myndighedssagsbehandling og i den kommunale tilbudsvifte på børne- og ungeområdet samt med fokus på en stærk kobling mellem det specialiserede område og almenområdet.
Ansøgningsfristen er d. 1. oktober 2014.

Målgruppe
Projektets primære målgruppe er udsatte børn, unge og deres familier, som vil profitere af den forebyggende indsats.
Projektets sekundære målgruppe er kommuner, som ønsker at indgå i et udviklingsarbejde om den forebyggende indsats for udsatte børn og unge.
Projektperiode 1. januar 2015 til 31. december 2017.

Hvad kan der søges støtte til?
Lønudgifter, transport, aktiviteter, kompetenceudvikling, formidling, lokaler, kontorhold, materialeanskaffelser, andre definerede udgifter, lovpligtige forsikringer, revision.

Midler til fordeling
27,1 mio.kr over 4 år.

Link til mere info om partnerskabskommuner

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Bliv klogere på fondene

Der har i den seneste tid kørt en spændende artikelserie i Politikken vedrørende specielt de store kulturfondes bidrag til de danske kulturinstitutioner.
Vinklingen i de fleste artikler forekommer undertegnede noget kritisk, og artikelserien kaldes da også “Kulturens Mørkeland”.

Ifølge opgørelserne bidrager kulturfonde med ca. 1,5 mia. kr. årligt til kulturen i DK i forhold til de 12 mia. som staten bruger på kulturstøtte. Det er altså et godt supplement til statsstøtten, der som udgangspunkt fordeles via en række udpegede nævn og organer, – hvori der ganske givet også forekommer en del “smagsdommeri”.

Den private fondsfinansierede kulturstøtte vurderes primært af erhvervsøjne, og åbner op for at andre typer af kulturprojekter også kan komme til fadet. Dermed er kulturfondene med til at sikre en større mangfoldighed i kulturbilledet…

Læs alle artiklerne her, og bedøm selv hvad du mener: http://politiken.dk/kultur/kunst/ECE2314644/jelved-freder-de-private-fonde/

Fondsanalyse 2013
Med den Danske Fondsanalyse 2013 er det femte år i træk, at Kraft & Partners udgiver fondsanalysen, der er en analyse af fonde med almennyttige uddelinger i Danmark.

Som de tidligere år analyseres fondenes økonomi. Overordnet kan det konstateres, at formuerne igen vokser. De 45 største fondes bogførte egenkapital er nu omkring 290 milliarder kr., og et realistisk skøn over de samlede værdier som fondene råder over er 500 milliarder kr.

Aldrig før har fondene doneret mere end de gjorde i 2012, med knap 7 milliarder kr. er størrelsen af donationerne næsten fordoblet siden 2004. Det er de store fonde der dominerer, således havde har de seks største fonde doneret knapt 5 milliarder kr. svarende til 70 pct. af de samlede donationer.

Fondsanalysen kan rekvireres her: http://www.kraft-partners.dk/radgivning/strategi/fonde-og-filantropi/den-danske-fondsanalyse/den-danske-fondsanalyse-2013/

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar