Store Netværksdag 2014

Årets tema: EU´s nye budget 2014-2020
For fundraisere og projektmagere er det årets største begivenhed og ikke til at komme uden om. Temaet for Store Netværksdag 2014 var derfor EU´s nye Financial Framework 2014 – 2020.
I programmet nedenfor finder du de forskellige oplægsholderes præsentationer.

Carsten Christensen kåret til “Årets Fundraiser”
Igen i år blev ”Årets bedste fundraiser” kåret på Store Netværksdagen.

Titlen tildeles den fundraiser der:

  • Har stor succes med gode innovative projekter
  • Er givende og samarbejdsorienteret

I hård konkurrence med et stort antal højt kvalificerede kandidater løb Carsten Christensen, Vesthimmerland Kommune, af med sejren.

dsc07668-edit.jpg dsc07672-edit-edit.jpg

Sidste års vinder af “Årets fundraiser”, Martin Haugan Ullerup, Fredensborg Kommune, overrækker diplomet.

.

Læs begrundelsen her.

 

Program

27. marts

Formiddag
09.30 Ankomst og morgenkaffe.
9.30 Velkomst, præsentation af kursus, deltagere, erfaringer, interesser.
10.45 The Big Picture
Peptalk: Nyt om den aktuelle politiske dagsorden fra Europa-Kommissionen v. Jan Høst Schmidt, Chef for Europa Kommissionens Repræsentation i Danmark.

Hent Jan Høst Schmidts præsentation her.

untitled-1-28-edit.jpg

The Multiannual Financial Framework 2014-2020 & Smart Specialization

Intro / overblik Europa 2020: En strategi   for smart, bæredygtig og inkluderende vækst. V. Lotte Jensen, Up Front Europe.

Hent Lotte Jensens præsentation her.

untitled-1-12.jpg

Middag
12.00 Frokost
Eftermiddag
13.00 Vækst og beskæftigelse – EU’s bidrag til regional udvikling i DanmarkFremtidens klyngedannelser set i lokalt, regionalt, nationalt og EU perspektiv v. Analysechef Glenda Napier, Det Danske Klyngeakadami, Reg X.

Hent Glenda Napiers præsentation her.

Strukturfondene i   Danmark – Socialfond og Regionalfond 2014-20: Programmeringsdokumenterne – de 11 indsatsområder og 50 succesindikatorer v. EU konsulent Anna Gete Villefrance, Region Midtjylland.

Hent Anna Gete Villefrance´præsentation her.

14.30   Kaffe og kage
15.00 Socialt og arbejdsmarkedKort intro til PSCI programmet:Social Change & Innovation - arbejdsløshed, aldrende befolkning, fattigdom, og social eksklusion v. Ole Holst, UpFrontNet.

Hent Ole Holsts præsentation her.

”Socialøkonomiske virksomheder i Danmark   – resultater fra SFI’s rapport” v/Karsten Albæk, seniorforsker, SFI. 

Hent Karsten Albæks præsentation her.

16.00 Uddannelse – Erasmus+ Jette Esager Rasmussen, International koordinator, Ministeriet for Forskning, Innovation Videregående Uddannelser.

Hent Jette Esagers præsentation her. Handout om Strategiske Partnerskaber.

Hent Ole Holsts oplæg her.

17.00 Til egen disposition.
18.00 Festmiddag – herunder kåring af årets fundraiser 2014.untitled-1-27-edit.jpg
20.00 Projektdating – networking – erfa udveksling – hygge.untitled-1-29-edit.jpg

28. marts

Formiddag
09.00 Folkesundhedsprogrammet & AAL-programmet Intro v. Lotte Jensen, Up Front Europe og erfaringer fra 2 EU-projekter:

  1. AAL-projektet: “Express   to Connect”  v. Mie Bjerre, director & Founding Partner, Copenhagen Living Lab. www.express2connect.org

Hent Mies oplæg her.

  1. EU’s Sundhedsprogram: “ProHeFa” (Policy, Health and   Family Learning) v. Anette Schultz, UC Syd. www.pohefa.eu

Hent Anette Schultz´s oplæg her.
untitled-1-25-edit.jpguntitled-1-26-edit.jpg

10.00 LanddistriktsudviklingDet nye EU-Landdistriktsprogram 2014-2020 v. Rita Munk, Netværkscenter for landdistrikter, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Hent Rita Munks oplæg her.

11.00 Innovation og erhvervsfremmeOm EU’s innovations- og erhvervsfremmeprogrammer   (COSME) v.Søren Bjerregaard Pedersen, Seniorprojektkonsulent, Enterprise Europe Network.

Hent Søren Bjerregaard Pedersens oplæg her.

12.00 Frokost og afrejse
i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Fundraising kompetencer er vigtige

Lotte Jensen, Up Front Europe, kommenterer på artikel: Puljepenge strømmer uden om små kommuner.

Man kan jo mene meget om udmøntning af eksterne midler fra stat og fonde i søgbare puljer, og KL er åbenbart imod dette – sådan af princip.

Vi lever i et samfund, hvor velfærdsydelserne skal gentænkes og videreudvikles og vil dette ske hurtigt nok, om der ikke forefindes nogle risikovillige puljemidler til understøttelse af denne udviklingsproces?

Jeg er heller ikke enig i, at puljepengene strømmer uden om de små kommuner. De strømmer derimod udenom de kommuner, der ikke målrettet går efter at få fat i midlerne. Der er netop også mange små kommuner, der laver et vældig fint stykke arbejde indenfor området.

Skal man have held med fundraising, fordrer det for mig at se tre helt centrale ting:

  • At kommune har beskrevet en målrettet fundraising strategi for arbejdet.
  • At kommunen tænker i udvikling af nye innovative koncepter og for alvor har ambitioner om at gøre en forskel.
  • At der i den kommunale organisation er nogle der har viden og indsigt i fundraising og som måske har været på en decideret fundraising uddannelse.

Lotte Jensen
Up Front Europe / UpFrontNet Aps

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Skulderklap til sjællandske fundraisere

Spændende artikler om fundraising i de sjællandske kommuner i EU-Zealands Årsrapport for 2013.

Fantastisk, at der for alvor også er ved at komme opmærksomhed på mulighederne i EU’s nye støtteprogrammer her fra 2014-2020.
Læs mere her

I både Up Front Europe og Up Front Net mærker vi også den stigende interesse for EU-ansøgninger. Eks. er der ikke mindre end 45 tilmeldte her til vores Store Netværks Seminar d. 28-28. marts 2014 der har fokus på de nye EU-programmer.

Lotte Jensen

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Rekord tilmelding til Fundraising Uddannelsen

Vi må desværre melde udsolgt på forårets Fundraising Uddannelse, men kan allerede nu melde datoerne ud for efterårsholdet:

    6.-7. oktober
    28.-29. oktober
    10.-11. november
    11. december – eksamen

Lotte Jensen

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Puljepenge strømmer uden om små kommuner

I konkurrencen om de stadigt større puljer som ministerierne, diverse fonde og EU uddeler, risikerer de små kommuner at stå tilbage som taberne. De har ikke ressourcer til at følge med de store kommuners professionelle fundraisere. Det er et vilkår for små administrationer, siger forsker, Jon Kirketerp Jørgensen.

Styrket indsats for ledige ordblinde. Genopretning af vandløb. Støtte til at få drenge tilbage på uddannelsessporet.
Kommunerne kan søge puljemidler til det meste, og i takt med at bloktilskuddene er blevet mindre og puljemidlerne større, er kommunerne i hård konkurrence med hinanden. Den konkurrence risikerer de små kommuner at tabe, fordi deres embedsværk ikke kan hamle op med de store kommuners mere professionaliserede indsats.

– Mit indtryk er, at det ofte er store kommuner, der scorer gevinsten på det her, fordi de har udviklingsafdelinger og personer, der er specialiserede i at søge fondsmidler. Som en lille kommune har vi ikke ret mange folk ansat til specialfunktioner, så vi har heller ikke fundraisere ansat, siger Birgit Fogh Rasmussen, kommunaldirektør i Lemvig Kommune.

Kommunalforsker ved KORA Kurt Houlberg er enig med Birgit Fogh Rasmussen i, at de små kommuner risikerer at komme i klemme.

Vi har ikke ressourcer til at gå så systematisk til værks som andre. Hvis vi skal have fat i puljemidler, så er det helt almindelige sagsbehandlere, som skal stå for det.
Birgit Fogh Rasmussen, kommunaldirektør i Lemvig Kommune.
– Det at rejse penge i puljer kræver, at man har nogle specialiserede kompetencer, og de kan være sværere at tilvejebringe i de små kommuner. Men det er et element i de samlede administrative smådriftsulemper ved at være en lille kommune. Det er dyrere på en lang række punkter, og det vil også være dyrere og vanskeligere at søge puljemidler og gøre det på kvalificeret vis. Hvis kvaliteten af ansøgningerne så også er afgørende for, om man får midlerne, så har man måske også ringere forudsætninger for at få del i midlerne, forklarer han.

Hård konkurrence
En undersøgelse foretaget af Nyhedsmagasinet Danske Kommuner viser, at konkurrencen er hård. Danske Kommuner har spurgt alle 98 kommunaldirektører om deres egen kommunes indsats, når det kommer til at rejse penge i puljer og fonde. 62 af kommunerne har deltaget. Af dem svarer over halvdelen, at de arbejder systematisk med fundraising, det vil sige at søge penge til projekter i kommunerne. Det gør de ved for eksempel at have vedtaget strategier for kommunens indsats, så den bliver bedre til at få fingrene i både statslige fonde og puljer og de europæiske fonde.

I Lemvig Kommune arbejder de også systematisk med fundraising. Direktionen tager stilling til, om de skal søge puljer, der er aktuelle for kommunen, og så lægges opgaven ud til medarbejdere i forvaltningen. For der er ingen udviklingsafdeling, som lige kan klare opgaven.
– Vi søger selvfølgelig puljemidlerne, men vi har ikke ressourcer til at gå så systematisk til værks som andre. Hvis vi skal have fat i puljemidler, så er det helt almindelige sagsbehandlere, som skal stå for det. De skal sætte sig ind i nogle meget komplicerede processer. Helt fra forberedelsen til selve ansøgningen og så afrapporteringen. Og de kræfter har vi ofte ikke, forklarer Birgit Fogh Rasmussen.

Men de kræfter har de i mange andre kommuner. Af de 36 kommuner, som arbejder systematisk med fundraising, har hele 75 procent nemlig ansat en eller flere medarbejdere dedikeret til at skrive ansøgninger, lave midtvejsevalueringer og hvad der ellers kræves for at modtage penge fra puljer og fonde. Dertil kommer en række kommuner, som har for eksempel udviklingskonsulenter ansat, der som en del af deres ansvarsområde står for fundraisingarbejdet.

Må vælge fra
Undersøgelsen viser også, at de små kommuner er klar til at tage kampen om pengeposerne op.
77 procent af kommunerne med under 40.000 indbyggere siger, at de vil skærpe deres indsats på området, mens de resterende 23 procent forventer at holde det nuværende niveau.

Men de får ikke fat i pengene uden modstand. Næsten 70 procent af kommunerne med over 40.000 indbyggere har også planer om at skærpe indsatsen, mens resten holder den på det leje, den er på nu. Ingen af de kommuner, der har svaret, regner med at sætte farten ned i kapløbet om puljepengene.

På nogle områder giver det god mening at fundraise, men i andre tilfælde fører det til, at man arbejder efter, hvor pengene er, i stedet for at arbejde systematisk med at få løst de faktiske udfordringer og problemer.
Morten Winge, kommunaldirektør i Glostrup Kommune, sagt om fundraising, i Danske Kommuners survey.
Også Lemvig Kommune regner med at bruge flere kræfter på puljesøgninger. For lige nu har de manglende ressourcer konsekvenser.

– Der er puljer, hvor beløbene er så små, og omkostningerne ved at søge så store, at det ikke kan betale sig for os. Det er især EU-fondenes midler, vi opgiver, fordi det er for krævende, siger Birgit Fogh Rasmussen.

En nødvendig prioritering, som ifølge Kurt Houlberg kan koste kommunerne penge i sidste ende.
– Dilemmaet for den lille kommune er, om man skal bruge ressourcer på at få andel i de her puljemidler, eller om man skal sige, at det har man ikke råd til og dermed gå glip af en mulig økonomisk saltvansindsprøjtning, siger Kurt Houlberg, kommunalforsker hos KORA.

Uproduktivt
Puljemidlerne er ofte ledsaget af omfattende krav om dokumentation for, hvad de er blevet brugt til, hvordan projektet virker undervejs, og hvordan det har virket, når projektperioden udløber. Og det er ikke kun de mindre kommuner, der klager over den store arbejdsbyrde, der ligger i at skulle fundraise i stedet for at få pengene gennem bloktilskuddet.

– Det er bureaukratisk, tungt og fjerner midler fra den borgernære indsats til ansøgning, administration, mødevirksomhed, proces og lignende, skriver Willy Feddersen, kommunaldirektør i Haderslev Kommune i Danske Kommuners undersøgelse.

Samme toner lyder fra nordsjællandske Hørsholm.
– Det er ofte ressourcekrævende at identificere, ansøge, monitorere og afrapportere i forhold til fonde, skriver Kenneth Kristensen, der er konstitueret kommunaldirektør i Hørsholm Kommune.

Fra KL’s side istemmer Erik Fabrin (V) kritikken.
– Problemet anskueliggør på glimrende vis, hvorfor KL principielt er imod puljer. Det kræver tid og ressourcer, og det kræver, at man, hvis man vil sikres som kommune, opretter egentlige stillinger eller sekretariater, der ikke har anden opgave end at sidde og søge puljer. Det er jo uproduktivt. Men det efterlader også de kommuner, som er mindre og ikke har så mange ressourcer i den klemme, at de ikke får den andel af pengene, som de ellers ville have fået, siger den afgående næstformand.

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Bliv dus med Erasmus+

Der afholdes denne vinter en workshop, hvor man som deltager lærer den gode ansøgningsproces til et strategisk partnerskab under Erasmus+ at kende. Workshoppen indeholder desuden en gennemgang af de formelle krav til ansøgningen, gruppediskussioner om ideer og udfordringer samt ansøgningen set med evaluators øjne.

Deltagerne bliver med denne workshop i stand til at skrive gode ansøgninger om strategiske partnerskaber, inden ansøgningsfristen for indlevering under Erasmus+ den 30. april 2014. Workshoppen henvender sig til alle med interesse inden for ”innovation and good practice” for videregående uddannelse samt personer der selv står over for at skulle skrive en ansøgning.

Praktisk
Kurset er gratis og afholdes fra kl. 11:00 til 16:00 den 26. februar 2014 på Professionshøjskolen UCN i Nørresundby.

Tilmeldingsfristen er d. 19. februar 2014. Tilmelding kan gøres ved at udfylde en formular online.

For spørgsmål eller yderligere information kontakt Central Denmark EU Office.

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Partnerskaber om ”Sundere liv for alle”

Danskerne skal leve længere og have flere raske leveår. Det er den overordnede ambition med de nye nationale mål for danskernes sundhed, som sundhedsministeren præsenterede forleden i dag. Målene følges op af 120 mio. kr. til partnerskaber.

Det er regeringens vision, at vi i fællesskab via partnerskaber på tværs af foreningsliv, erhvervsliv og institutioner kan nytænke grundlaget for et sundere Danmark, hvor indkomst og uddannelse i mindre grad er bestemmende for sundhedstilstanden.

7 konkrete mål
Regeringen vil derfor med ‘Sundere liv til alle’ sætte retningen for en ambitiøs forebyggelsespolitik de næste 10 år. Den overordnede mission er, at danskerne får mulighed for at få flere gode leveår og at den sociale ulighed i sundhed reduceres.

“Jeg er overbevist om, at de fleste danskere ønsker at leve så længe som muligt uden at være tynget af sygdom og smerter. Og derfor er der også rigtig mange danskere, der gerne vil leve lidt sundere i hverdagen. Lovgivning kan tage os et stykke af vejen, men mit største fokus er på en forebyggelsespolitik, der bakker op om danskernes egne ønsker og mål. For eksempel ønsker mange at kvitte smøgerne, men mangler måske det rygstød, som et rygestopkursus med kollegaerne giver,” sagde daværende sundhedsminister Astrid Krag.

I udspillet fra ministeren er sat 7 konkrete mål for danskernes sundhed om 10 år. Målene handler om social ulighed i sundhed, mental trivsel for børn, mental trivsel for voksne, rygning, alkohol, overvægt og fysisk aktivitet. Eksempelvis har regeringen sat som pejlemærke, at andelen af overvægtige 14-15-årige skal reduceres med 10 pct. over de næste 10 år.

“Vi skal fortsætte de eksisterende indsatser. Men vi skal også finde veje til at involvere flere aktører i arbejdet og gøre de nationale mål til ‘danskernes mål’,” siger Astrid Krag. Hun fortsætter:

“Hvordan kommer vi dertil, at danskerne lever ligeså længe som svenskerne? At færre ryger for meget, og flere får rørt sig? Ja, det skal danskerne være med til at svare på – med udgangspunkt i hverdagen, hvor udfordringerne for eksempel er, at en kollega trives dårligt på arbejdet, eller det skal være lettere at vælge cyklen frem for bilen til og fra arbejde.”

De 7 nationale mål for danskernes sundhed er:

  • Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes
  • Mål 2: Flere børn skal trives og have god mental sundhed
  • Mål 3: Flere voksne skal trives og have god mental sundhed
  • Mål 4: Flere skal vælge et røgfrit liv
  • Mål 5: Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge
  • Mål 6: Færre børn skal være overvægtige
  • Mål 7: Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen

Partnerskaber
For at understøtte opfyldelsen af de nationale mål vil sundhedsministeren tage forebyggelsespolitikken ad nye veje; der skal nemlig fremover satses på strategiske partnerskaber på tværs af myndigheder, civilsamfundet og det private.

Derfor har regeringen afsat 120 mio. kr. de næste fire år til en partnerskabsstrategi, der skal få kommuner, civilsamfund og den private sektor til at forpligte sig i indsatser, der kan give danskerne flere gode, raske leveår.

“Hvis vi skal nå de her mål, så kræver det også, at flere melder sig på banen, og at vi tør prøve at lave forebyggelse på nye måder. Derfor har vi også brug for den viden og kreativitet, der bl.a. findes i foreningslivet og erhvervslivet. Vi skal løfte i flok, hvis vi skal opnå en bedre sundhed for alle.”

I løbet af foråret afholder Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse en konference om partnerskaber.

FAKTA
Hvad er et partnerskab?

Et partnerskab er et samarbejde mellem minimum to eller flere ligestillede parter, der arbejder sammen om at nå et fælles mål.

Det fælles mål skal understøtte opfyldelsen af et eller flere af de 7 nationale mål for danskernes sundhedstilstand og dermed sætte handling bag målene ved at bidrage til at forbedre folkesundheden.

Partnerskabet kan have lokalt, regionalt eller landsdækkende sigte.

Regionale eller Landsdækkende partnerskaber
Landsdækkende partnerskaber

Landsdækkende partnerskaber er partnerskaber, der har aktiviteter i et større område af Danmark. Partnerskabet har aktiviteter i minimum to regioner.

Lokale partnerskaber
Lokale partnerskaber er mindre og med færre aktører og fokuserer på lokalt ejer-skab og udnytter potentialerne i nærmiljøet.

Hvem kan indgå partnerskab?
Partnerskabet kan bestå af frivillige foreninger, organisationer, fagforeninger, boligselskaber, kommuner, regioner, statslige myndigheder, fonde, branche-foreninger og virksomheder mv. Det vil sige, at partnerne i et partnerskab skal være juridiske personer, og ikke enkeltpersoner.

Ansøgningsfrist
Der kan søges om midler over flere år med forbehold for finanslovens vedtagelse 2015,16 og 17 til flerårige partnerskaber. Ansøgningen skal sendes til nationalemaal@sum.dk senest 1. juni 2014.

Næste ansøgningsfrist forventes at være den 15. oktober 2014, hvor der kan søge om eventuelle overskydende midler for 2014 og midler for 2015 med forbehold for finanslovens vedtagelse for 2015.

Hent ansøgningsskema (Word-fil)

Se hele publikationen Sundere liv for alle
Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed d. 29.01.2014

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Uddelinger fra Det Obelske Familiefond

Uddelinger fra Det Obelske Familiefond
Det Obelske Familiefond har på sit bestyrelsesmøde den 6. december 2013 uddelt 66.5 mio. kr. til 25 projekter.

Uddelinger på fondets bestyrelsesmøde den 6. december 2013

Forskning og uddannelse

  • Aalborg Universitetshospital 2.940.500 kr. til kr. til forskningsprojekt om patientsikkerhed i klinisk sygepleje
  • Aalborg Universitetshospital 10.000.000 kr. til indkøb af nyt apparatur inden for robotkirurgi
  • Aalborg Universitetshospital 10.103.400 kr. til etablering af Center for Lægemiddelovervågning
  • Foreningen San Cataldos Venner 630.000 kr. til stipendieophold til arbejdsrefugiet San Cataldo
  • Super 16 540.000 kr. til støtte af filmuddannelsen
  • Universe Fonden 756.000 kr. til pilottest af naturfaglige undervisningsfaciliteter
  • Utzon Center 750.000 kr. til undervisning i bæredygtig byudvikling

Sociale formål og sundhed

  • Center for ADHD 1.000.000 kr. til inklusion af børn med ADHD i insitutioner og skoler
  • Red Barnet Ungdom 1.789.573 kr. til projektet “Barnets Ven”
  • Rigshospitalet 1.200.000 til projektet “MusikBeRiget”
  • Sind Daghøjskole 655.000 kr. til undervisningsforløb om mental sundhed
  • Støtteforeningen Kamillus 320.000 kr. til Kammilianergaardens Hospice

Kunst og kultur

  • Aalborg Klosterkirke 450.000 kr. til fuldendelse af kirkekunst v/ Mogens Møller
  • Det Kongelige Teater 3.000.000 kr. til landsækkende turnévirksomhed
  • Filmmagasinet Ekko 1.500.000 kr. til “Ekko Shortlist Awards”
  • Mariagerfjord Kommune 1.600.000 kr. til etablering af Maritimt Kulturcenter Mariagerfjord
  • Musica Ficta 100.000 kr. til operaen GESUALDO SHADOWS
  • Statens Naturhistoriske Museum 4.300.000 kr. til køb af dinosaurusskelettet “Misty”

Internationale projekter

  • AIDS-Fondet 2.435.725 kr. til arbejde med seksuelle minoriteter rettigheder i Malawi
  • Amnesty International 3.498.262 kr. til LGBT advocacy og etablering af sundhedsklinik i Uganda
  • Sex og Samfund 6.836.705 kr. til oplysningsindsats blandt sundhedspersonale i Kenya

Læs mere: Det Obelske Familiefond

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Nyt fra Velux Fonden

VELUX Fonden indkalder interessetilkendegivelser om særligt uddelingstema i 2014: Projekter om drenge og/eller fædre fra familier i en social udsat position
VELUX FONDEN inviterer interesserede organisationer til at fremsende skitser til projekter, der har fokus på drenge og/eller fædre fra familier i en social udsat position. Området er et særligt tema for fondens uddelinger på det sociale område i 2014.

VELUX FONDEN etablerede i 2013 et panel bestående af 14 danske civilsamfunds-organisationer, der til dagligt arbejder og har kontakt med sårbare børnefamilier i en social udsat position. Panelet mødes 1-2 gange om året, og VELUX FONDEN’s formål med etableringen af civilsamfundspanelet er at få diskuteret og sat fokus på de forhold og problemstillinger, som sårbare børnefamilier i en social udsat position i Danmark er berørte af. Det er bl.a. med til at give FONDEN viden om særlige indsatsområder og uddelingstemaer, som kan have VELUX FONDEN’s særlige interesse i fremtidige bevillinger til sociale projekter i Danmark.

Baggrund
På baggrund af drøftelser i civilsamfundspanelet i 2013 har VELUX FONDEN besluttet at udpege fokus på drenge og/eller fædre fra familier i en social udsat position som særligt uddelingstema i 2014. VELUX FONDEN inviterer derfor interesserede til at fremsende skitser til projekter – interessetilkendegivelser – med dette fokus. Flere af organisationerne i civilsamfundspanelet har peget på, at de ser nogle særlige udfordringer og problemstillinger i forhold til arbejdet med teenagedrenge og/eller fædre i deres væresteder, rådgivningstilbud, familiearbejde m.m.

Det særlige fokus på teenagedrenge i socialt sårbare familier beror bl.a. på, at nogle af disse drenge klarer sig fagligt dårligt i skolen og oftere end pigerne ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Desuden oplever civilsamfundsorganisationerne en stor frygt hos forældrene for, at deres teenagedrenge skal blive tiltrukket af eller involveret i radikale bandelignende grupperinger.

Det særlige fokus på fædrene i sårbare familier i en social udsat position beror på, at flere af civilsamfundsorganisationerne oplever, at det kan være særlig vanskeligt at motivere og få kontakt til fædrene i de sårbare familier, når familierne tilbydes rådgivning eller anden form for familiestøtte.

Projekternes karakter
Der kan være tale om projekter og initiativer, som er målrettet enten teenagedrenge eller fædre i socialt sårbare familier, eller der kan være tale om projekter og initiativer, som retter sig mod begge grupper. Der kan også være tale om projekter og initiativer, som henvender sig til hele den sårbare familie i en social udsat position, men hvor der i projektet afprøves nye metoder til særligt at motivere fædre og /eller teenagedrenge til at deltage i de støtte- og rådgivningstilbud, der tilbydes de sårbare familier.

Projekter målrettet teenagedrenge kan omfatte indsatser, der styrker drengenes skolegang eller uddannelse, deres fritidsliv og muligheder for fritidsjobs, eller som styrker deres personlige og sociale ressourcer og kompetencer.

Projekter målrettet fædrene kan omfatte indsatser, der f.eks. styrker de sårbare familiers sammenhængskraft.

Gerne partnerskaber og flerårige projekter
VELUX FONDEN ser gerne, at der i projekterne lægges op til et samarbejde mellem f.eks. civilsamfund, kommunale institutioner/forvaltninger og virksomheder, men dette er ikke et krav. VELUX FONDEN foretrækker, at projekterne er flerårige.

Projekternes størrelse og behandlingsproces
VELUX FONDEN ønsker inden for det særlige uddelingstema at støtte 1-2 større landsdækkende projekter i størrelsesorden 5-10 millioner kroner samt 2-3 mindre projekter i størrelsesorden 1½-3 millioner kr. De fremsendte projektskitser vil blive fagligt vurderet, og kvalificerede projektskitser (interessetilkendegivelser) vil blive opfordret til at fremsende en egentlig ansøgning. Ansøgninger vil herefter blive behandlet med ekstern sagkyndig vurdering på baggrund af VELUX FONDEN’s normale procedure.

Tidsfrist
Fristen for fremsendelse af interessetilkendegivelser til VELUX FONDEN på det særlige uddelingsområde er 1. maj 2014. En Interessetilkendegivelse skal have et omgang på maks. tre A4-sider. Se også vejledning om indhold i interessetilkendegivelser.

Se vejledning om indhold i interesse-tilkendegivelser.
Velux Fonden d. 04.02.2014

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Tidligere kursist henter millioner!

Skønt med sådanne små mails fra tidligere kursister:

“En lille hurtig status pral, da jeg, siden vi skiltes i foråret, har fundraiset 18 mio. kr. til en cykelsti på Nordbornholm fra NERV, været medskriver på innovationsansøgningen Foodnetwork, der fik 14 mio. kr. fra FI, samt 6 mio. kr. til strategisk energiplanlægning fra hhv EST og bornholmske energiaktører.”

Se bl.a. den glade fundraiser her: tv2bornholm.dk

Vi siger stort, stort tillykke!!!

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar