Kommuner og frivillige organisationer

15.09.2014. Fremme af samarbejder mellem kommuner og frivillige organisationer
Ansøgningspuljen kan søges af frivillige organisationer og foreninger, der ønsker at etablere nye eller udvide eksisterende indsatser målrettet børn og unge fra familier med forskellige typer af sociale problemer.

Hvem kan søge? (ansøgerkreds)
Alle frivillige sociale organisationer og foreninger, der tager initiativ til projekter beskrevet i vejledningen, kan søge midler fra puljen.
Den frivillige organisation kan søge alene eller i samarbejde med én eller flere kommuner. Frivillige organisationer, der på forhånd har indgået en samarbejdsaftale med én eller flere kommuner, og som kan sandsynliggøre et varigt samarbejde med kommunerne – også efter projektets afslutning, vil dog blive prioriteret i første omgang.
Puljens formål er at styrke samarbejdet mellem kommuner og frivillige organisationer. Derfor skal den frivillige ulønnede arbejdskraft være et væsentligt element i indsatsen enten i forbindelse med de aktiviteter organisationen står for eller i dens bestyrelse. Det er altså tilstrækkeligt, at det frivillige arbejde “kun” forekommer i bestyrelsen, for at organisationen kan kaldes ‘frivillig’.
Ansøgningsfristen er d. 15. september 2014.

Formål
Formålet med puljen er at styrke samarbejdet mellem kommuner og frivillige organisationer i forhold til indsatser over for børn og unge, der enten er udsatte eller i risiko for at blive det, og dermed forbedre deres trivsel. Det er desuden et vigtigt mål med puljen at få dokumenteret viden om effekten af indsatserne og at bidrage til, at de indsatser, som viser sig virkningsfulde, forankres i kommunerne. Endelig har puljen til for-mål at udvide og kvalificere kommunernes forebyggende tilbudsvifter og at øge kendskabet til de frivillige indsatser i lokalområderne.
Puljens formål søges opnået ved at skabe målrettede indsatser for børn og unge, som er baseret på bæredygtige samarbejder mellem frivillige sociale organisationer og foreninger og kommuner.

Målgruppe
Målgruppen for puljen er børn og unge op til 18 år, der vokser op i familier med forskellige typer af sociale problemer, og som enten er udsatte eller i risiko for at blive det. Det kan eksempelvis være børn og unge af misbrugere, psykisk syge, traumatiserede flygtninge, fængslede, voldsramte mv.

Hvad kan der søges støtte til?
Lønudgifter, lokaler, transport, aktiviteter, kontorhold, materiale anskaffelser, lovpligtige forsikringer, revisionsudgifter mv. Midler til fordeling 30 mio. kr.
Der kan søges tilskud til projekter, der styrker samarbejdet mellem kommuner og frivillige organisationer i forhold til indsatser over for børn og unge af misbrugere, psykisk syge, traumatiserede flygtninge, kriminelle, voldsramte mv. Indsatserne kan eksempelvis bestå af netværksgrupper, samtalegrupper eller rådgivningsforløb. Indsatser, som tidligere har været afprøvet med positive resultater i forhold til brugerne, vil ligeledes blive prioriteret.

Link til mere info vedr. kommuner og frivillige organisationer

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Projekt Partnerskabskommuner

Som en del af det samlede initiativ Tidlig Indsats – Livslang Effekt ønsker Socialministeriet at etablere et partnerskab med 4-7 kommuner om at videreudvikle indsatsen for udsatte børn og unge med fokus på øget forebyggelse.

Hvem kan søge?
Kommuner.

Formål
Puljen henvender sig til kommuner, der har ambition om at være foregangskommune i den forebyggende indsats på området Udsatte børn og unge.

Formålet med Projekt Partnerskabskommuner er:
I fællesskab at udvikle et koncept for en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge – på tværs af myndighedssagsbehandlingen og den kommunale tilbudsvifte på området Børn og unge samt med fokus på en stærk kobling mellem det specialiserede område og almenområdet. Konceptet skal kunne forankres i den enkelte kommune og udbredes til andre kommuner efter projektperioden.
At de deltagende kommuner gennemgår et udviklingsarbejde for at etablere en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge – i deres myndighedssagsbehandling og i den kommunale tilbudsvifte på børne- og ungeområdet samt med fokus på en stærk kobling mellem det specialiserede område og almenområdet.
Ansøgningsfristen er d. 1. oktober 2014.

Målgruppe
Projektets primære målgruppe er udsatte børn, unge og deres familier, som vil profitere af den forebyggende indsats.
Projektets sekundære målgruppe er kommuner, som ønsker at indgå i et udviklingsarbejde om den forebyggende indsats for udsatte børn og unge.
Projektperiode 1. januar 2015 til 31. december 2017.

Hvad kan der søges støtte til?
Lønudgifter, transport, aktiviteter, kompetenceudvikling, formidling, lokaler, kontorhold, materialeanskaffelser, andre definerede udgifter, lovpligtige forsikringer, revision.

Midler til fordeling
27,1 mio.kr over 4 år.

Link til mere info om partnerskabskommuner

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Bliv klogere på fondene

Der har i den seneste tid kørt en spændende artikelserie i Politikken vedrørende specielt de store kulturfondes bidrag til de danske kulturinstitutioner.
Vinklingen i de fleste artikler forekommer undertegnede noget kritisk, og artikelserien kaldes da også “Kulturens Mørkeland”.

Ifølge opgørelserne bidrager kulturfonde med ca. 1,5 mia. kr. årligt til kulturen i DK i forhold til de 12 mia. som staten bruger på kulturstøtte. Det er altså et godt supplement til statsstøtten, der som udgangspunkt fordeles via en række udpegede nævn og organer, – hvori der ganske givet også forekommer en del “smagsdommeri”.

Den private fondsfinansierede kulturstøtte vurderes primært af erhvervsøjne, og åbner op for at andre typer af kulturprojekter også kan komme til fadet. Dermed er kulturfondene med til at sikre en større mangfoldighed i kulturbilledet…

Læs alle artiklerne her, og bedøm selv hvad du mener: http://politiken.dk/kultur/kunst/ECE2314644/jelved-freder-de-private-fonde/

Fondsanalyse 2013
Med den Danske Fondsanalyse 2013 er det femte år i træk, at Kraft & Partners udgiver fondsanalysen, der er en analyse af fonde med almennyttige uddelinger i Danmark.

Som de tidligere år analyseres fondenes økonomi. Overordnet kan det konstateres, at formuerne igen vokser. De 45 største fondes bogførte egenkapital er nu omkring 290 milliarder kr., og et realistisk skøn over de samlede værdier som fondene råder over er 500 milliarder kr.

Aldrig før har fondene doneret mere end de gjorde i 2012, med knap 7 milliarder kr. er størrelsen af donationerne næsten fordoblet siden 2004. Det er de store fonde der dominerer, således havde har de seks største fonde doneret knapt 5 milliarder kr. svarende til 70 pct. af de samlede donationer.

Fondsanalysen kan rekvireres her: http://www.kraft-partners.dk/radgivning/strategi/fonde-og-filantropi/den-danske-fondsanalyse/den-danske-fondsanalyse-2013/

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Fundraising Uddannelsen Efteråret 2014

Det er nu muligt at tilmelde sig efterårets Fundraising Uddannelse i Up Front Europe.

Fundraising uddannelsen er bygget op som et udviklingsorienteret forløb, hvor deltageren trænes i at overskue og beherske hele fundraising processen: Fra projektidé, over projektplanlægning til ansøgning af tilskud. Desuden en grundig indføring i EU’s opbygning og politikker samt et grundigt kendskab til nationale og internationale støtteinstrumenter.

Forløbet består af 6 dagsseminarer samt 1 dag med eksamen. Hvert seminar afsluttes med fælles evaluering og en afklaring af deltagernes forventninger og behov i forhold til næste seminar.
Uddannelsen afsluttes med en skriftlig hjemmeopgave omhandlende kursistens eget projekt, som kursisten eksamineres i mundtligt af Lotte Jensen. Der udstedes eksamensbevis samt udarbejdes personlig udtalelse til hver enkelt deltager.

Uddannelsen består af følgende moduler:
• Hvad kendetegner et godt projekt?
• EU projekter – mange spændende muligheder
• Projektplanlægning med udgangspunkt i LFA og forandringsteori
• Budget og finansieringsplaner samt OPP
• Succes med fundraising – Den gode ansøgning
• Partnerskaber med erhvervslivet
• Eksamen og afslutning

Uddannelsen foregår over 7 dage i efteråret 2014:
6.-7. oktober, 28.-29. oktober, 10.-11. november samt 11. december.
Undervisningen foregår på Kursuscenter Brogården ved Middelfart.

Læs mere her:
Fundraising Uddannelsen Efteråret 2014

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Interreg-millioner gør nytte i Region Midt

21 nye computerspil-virksomheder og 2.500 medarbejdere og ledige på efteruddannelse. Begge er eksempler på satsninger i Midtjylland, der finansieres af skattepenge, som EU fører tilbage til Danmark.

Mange kan opleve EU som et fjernt anliggende. Men EU har indflydelse flere steder end i Bruxelles. Aktører fra Region Midtjylland har fra 2007 til 2014 modtaget flere end 12 millioner euro fra EU til 39 projekter, der udvikler regionen inden for emner som arbejdsløshed, bedre infrastruktur og mindskning af CO2.

Projekterne har finansieret halvdelen af udgifterne selv og resten er finansieret af EU via EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak (www.interreg-oks.eu), der støtter fælles projekter mellem Danmark, Sverige og Norge.

“Samarbejdet med Sverige og Norge giver os en konkurrenceevne, som vi ikke har som region alene. Det er en ren accelerator for regionen at være med i disse projekter, og de har blandt andet ført til flere arbejdspladser; særligt inden for områder, som vi kan profilere os på i Region Midtjylland,” siger Conny Jensen, regionsrådsmedlem i Region Midjylland.

21 nye spil-virksomheder
Udvikling af computerspil er et område, som vokser hastigt i regionen. Interreg-projektet Scandinavian Game Developers har ført til, at 21 nye spilvirksomheder på tre år har set dagens lys.

“Vi viser de unge, hvordan de starter deres egen virksomhed og udvikler spil, der er behov for i samfundet. I arbejdet er vi meget inspirerede af den måde, man tænker på computerspil som en forretning i Sverige,” siger Mikkel Fledelius, projektleder i Scandinavian Game Developers.

For viborgenser og spiludvikler Kenneth Boris Jensen, stifter af regnmedpenge.dk, har projektet betydet en del.

“Jeg mødte min nuværende kompagnon gennem arrangementer for unge spiludviklere i projektet. Her har vi fået viden om, hvordan vi kan lave spil og søge penge til at udvikle spillene, så vi vokser som virksomhed,” siger han.

136 millioner euro til nye projekter
I 2014 åbner en ny programperiode, der løber indtil 2020. Her kommer rundt regnet 136 millioner euro til at kunne fordeles til projekter mellem Danmark, Sverige og Norge.

“Jeg har store forhåbninger til næste programperiode, hvor vi gerne vil udvikle projekter inden for vores fyrtårnsområder som fødevarer, miljø og energi, turisme og sundhed.

I Region Midtjylland arbejder vi på at forbedre infrastrukturen, blandt andet ved en udbygning af Jyllandskorridoren, der sikrer forbindelsen mellem Norge og Sverige og videre ned i Europa. Derudover vil vi også gerne gøre den offentlige transport endnu bedre ved at lære af Sverige og Norge,” siger Conny Jensen.

Fakta
Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak er et EU-program, der siden 2007 har givet støtte til flere end 197 fælles skandinaviske projekter, der alle hjælper til at udvikle vores samfund inden for samfundsområder som arbejdsløshed, bedre infrastruktur og mindskning af CO2. Næste programperiode i Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak løber fra 2014-2020. Her kommer projekter til at kunne søge støtte for cirka 136 millioner euro.

Link: Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak d. 28. maj 2014

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

EU-millioner til kommuner og regioner

Kommuner og regioner har via fælles kontorer i Bruxelles haft stort held med at skaffe millioner af kroner fra EU. Nu opruster de i håb om at skaffe endnu flere støttekroner.

Hvert år uddeler EU milliarder af støttekroner. Nu opruster kommunerne og regionerne i håb op at få en endnu større del af kagen.

Norddanmarks EU-kontor har base i Bruxelles og repræsenterer både nordjyske kommuner og Region Nordjylland, når der skal søges EU-midler til det nordjyske. Det har kunnet betale sig, fortæller Stig Berg Norsk, kontorchef for Norddanmarks EU-kontor til DR-Nyheder.

”Inden for de sidste tre år har vi skaffet cirka 135 millioner kroner til Nordjylland. Heraf er 58 millioner kroner gået til udviklingsprojekter i nordjyske virksomheder,” siger Stig Berg Norsk.

Milliongevinster til resten af landet
Og det er ikke kun i Nordjylland, at de har haft succes med deres EU-kontor. Også EU-kontorer for Syddanmark, Midtjylland og Sjælland har hevet store milliongevinster hjem ved at lave lobbyarbejde i Bruxelles.

Deres EU-kontorer bygger ligeledes på et samarbejde regionerne og kommunerne imellem. Nu vælger EU-kontorerne at opruste deres arbejde i håb om at skaffe endnu flere EU-midler. Det syddanske EU-kontor har blandt andet valgt at udvide med to-tre ekstra mand.

”Det er kommissionen, der administrerer programmerne, og det er vigtigt, at vi går ind og fortæller dem, at vi har nogle gode idéer og projekter heroppe i Nordjylland. Det er vores måde at gøre opmærksom på vores projekter,” siger Jonas Groes, direktør for det syddanske EU-kontor til DR-Nyheder.

Hovedstaden hopper med på vognen
Hovedstadsområdet har hidtil været den eneste del af Danmark, der ikke har været repræsenteret i Bruxelles, men det bliver der snart lavet om på. Region Hovedstaden og kommunerne i regionen får også snart et kontor i EU’s hovedstad. Og kommunernes store arbejde med at skaffe EU-midler er en god forretning, lyder det fra Karsten Thystrup, der er kontorchef i KL’s kontor for jura og EU.

”Vores indtryk er, at kommunerne er begyndt at se mulighederne for at søge penge gennem EU. Kommunerne har ligeledes fået øjnene op for EU’s påvirkning af arbejdsområderne. Derfor er det godt, at alle landets kommuner snart er repræsenteret i Bruxelles gennem de regionale og kommunale kontorer,” siger Karsten Thystrup til kl.dk.

En jungle af fonde
Fremover vil der være færre midler at søge gennem EU’s strukturfonde, og derfor er det også vigtigt, at kommunerne har repræsentanter, der kender EU-systemet og mulighederne for at søge andre fonde.

”Danmark får i denne budgetperiode færre midler gennem EU’s strukturfonde. Det betyder, at kommunerne i højere grad skal se på andre EU-fonde. Det gælder fx det nye Horisont 2020-program, som støtter projekter til innovation af den offentlige sektor. Det underbygger, hvor vigtigt det er, at kommunerne er til stede i Bruxelles,” siger Karsten Thystrup.

Link:KL d. 20.05.14

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Opfindsomme kommuner kan hente milliarder fra EU-kassen

EU har øremærket 530 milliarder kroner til en kæmpe pulje, som de danske kommuner nu kan søge. Pengene skal gå til forskning og innovation, og flere kommuner har allerede ansøgt.
Europa-Kommissionen lancerede sidste år støtteprogrammet Horizon 2020, som skal bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse i Europa gennem forskning og innovation.
Ansøgningerne for EU-støtte er skudt i gang, og flere kommuner har allerede indsendt projektansøgninger til EU.

Velfærdsteknologi og lokal vækst
Kommunernes større mulighed for at få støtte til innovation og forskning skaber mulighed for vækst og jobs i de lokale områder. Det understreger Jens Christian Gjesing (S), 2. viceborgmester i Haderslev Kommune og medlem af KL’s Internationale Udvalg.
”At flere kommuner kan søge en større del af støtteprogrammet, kan betyde vækst og beskæftigelse i de lokale områder. Udover de økonomiske gevinster ved Horizon 2020 så vil innovation og forskning i kommunerne også betyde øget velfærd; især hvis der udvikles ny velfærdsteknologi,” siger Jens Christian Gjesing.

Fuld fart på eldrevne færger til Ærø
Ærø er én af de kommuner, der allerede har søgt om midler fra det enorme forskningsprogram.
Kommunen har planer om at udvikle eldrevne færger og har derfor ansøgt om EU-støtte fra en af de mange programmer under Horizon 2020.

Kommunale kerneområder i fokus
Årsagen til, at flere kommuner kan søge støtte, skyldes, at Horizon 2020 støtter innovation i den offentlige sektor samt løsninger til samfundsmæssige udfordringer. Flere af de udfordringer, som Horizon 2020 prioriterer, berører mange af kommunernes kerneområder som fx miljø eller sundhed i den aldrende befolkning. Dermed giver Horizon 2020 en større mulighed for danske kommuner for at søge tilskud til projekter, som kan styrke innovation i kommunerne.
”En af Danmarks store fordele er, at vi er innovative og kan skabe smarte løsninger – også på velfærdsområdet. Derfor bør der være gode muligheder for, at de danske kommuner kan få fat på nogle af de mange midler, der er i Horizon 2020,” siger Jens Christian Gjesing.

Fuld finansiering
En anden fordel ved Horizon 2020 er, at kommunerne kan få dækket alle projektomkostninger. Modsat sin forgænger, EU’s 7. forskningsprogram ‘FP7′, kan non-profit organisationer, herunder kommuner og regioner, få dækket sine udgifter 100 procent. Horizon 2020 giver yderligere et mindre tilskud til de faste omkostninger, som fx administrerende omkostninger, kontor artikler eller lignende.

Fakta
Horizon 2020 er EU’s nye støtteprogram for forskning og innovation for perioden 2014-2020. Det erstatter forskningsprogrammet FP7. Programmet er udarbejdet i overensstemmelse med Europa 2020 strategien, hvis formål er at skabe en økonomi, der er intelligent, bæredygtig og inkluderende.
Støtteprogrammet består af en samlet pulje på ca. 530 mia. kroner og er opdelt i tre søjler, som tilsammen udgør programmets målsætninger. Søjlerne går under navnene: Videnskabelig topkvalitet, Industriel lederskab og Samfundsmæssige udfordringer.
Modsat sin forgænger, FP7, er lokale og regionale myndigheder tiltænkt en større rolle i Horizon 2020. Det er specielt i søjlen ”Samfundsmæssige udfordringer”, hvor kommuner kan søge EU-støtte.
En del af implementeringen af Horizon 2020 består af internationale partnerskaber, hvilket vil sige, at støtte kun kan opnås i partnerskab med en anden kommune eller virksomhed fra et andet EU land. Emnerne under støtteprogrammet spænder bredt, og der er løbende deadlines på de forskellige emner og puljer.

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

181 ansøgninger til A.P. Møller

Mange kommuner er gået i samarbejde om at søge fondsmillioner til skoleprojekter. Feltet rækker bredt fra inklusionsteori til foreningssamarbejde. Viborg skiller sig ud ved at satse på animation i undervisningen. Af Sidsel Boye

I Viborg skal det være slut med at terpe engelskgloser, andengradsligninger og grundstoffer efter tørre skolebøger. Skolerne vil tage ved lære af fredagens Disney-kultur og bruge animation til at få undervisningen til at glide lettere ned.

Projektet, som vil vare tre et halvt år og involverer alle kommunens 27 skoler, tænkes finansieret af A.P. Møller Fonden, som netop har haft sin først deadline for ansøgninger. Viborg Kommune er gået i kompagniskab med den lokale animationsuddannelse på VIA University College samt forskere fra SDU og Aalborg Universitet.

Erfaringerne fra Center for Animationspædagogik i Viborg er, at unge i dag er vant til at bruge billeder og lyd, når de skal lære. Til gengæld er det nyt for mange lærere, at man lige kan lave en lille pædagogisk animation bagest i klasselokalet. Lærerne er også uvant med det kaotiske og tidkrævende i de kreative it-processer.

– Det kan reformen med de lidt længere moduler være med til at løse op for, forudser koordinator Sia Søndergaard.

Foreningslivet er med
Inklusive Viborgs ansøgning ligger der nu alt i alt 181 mere eller mindre omfattende projekter klar til sagsbehandling i fondens vurderingsudvalg, og et gennemgående træk er, at kommunerne i vid udstrækning er gået sammen om ansøgningerne. Nogle to og to. Andre helt op til 12-18. Eksempelvis er Sorø og Horsens Kommuner gået sammen om et projekt, der skal fremme inklusion. Også foreningsliv og erhverv indgår som partnere i nogle af de mange ansøgninger.

Omkring 80 procent af kommunerne har nået at lave en ansøgning til denne runde, og der er projekter fra alle fem regioner. Fonden bevilger den første bid af i alt en milliard i slutningen af juni. Nyt om næste runde af de i alt mindst otte halvårlige runder kan findes på fondens hjemmeside i september.

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Kom til inspirationsmøde hos Kraft & Partners
onsdag den 18. Juni fra 14.30 – 17.00

Fra støttende fonde til strategiske fonde
Mange fonde overvejer i disse år, hvordan de kan forøge værdien af deres filantropiske virksomhed, Kraft & Partners ønsker med denne invitation at give inspiration til processen ved at sætte fokus på, hvad kan man lære af de fonde, der allerede har været på en del af denne rejse.

Gennem de senere år er der sket en markant ændring i de danske fonde. Tidligere var fondene meget koncentrerede om at give støtte til enkelt projekter. Men i midten af 00′erne dukker der fonde op, som vil noget andet og mere. De nye fonde ser deres rolle som katalysatorer for en udvikling, hvor donationen ikke bliver målet men midlet.

De problemer som fondene kaster sig over er ikke små og overkommelige. Tværtimod, så er det ambitiøse og store udfordringer der tages op, når man som TrygFonden vil skabe “tryghed i Danmark, så flest mulige bliver i stand til at tage ansvar for egen og andres tryghed”. Eller når man som RealDania har en mission om at “skabe livskvalitet for alle i Danmark gennem det byggede miljø”. Så er der lige pludselig mere på spil end, at få brugt nogle fondsmidler på en god og effektiv måde.

TrygFonden og Realdania er eksempler på markante fonde, som på relativt kort tid har formået at udvikle succesfulde strategier for deres arbejde. Begge fonde har netop været igennem en strategiperiode, der har resulteret i nye strategier for de kommende års arbejde. Vi er glade for, at direktørerne fra de to fonde – Gurli Martinussen fra TrygFonden og Jesper Nygård fra RealDania – vil dele deres erfaringer med os. Vi har bedt Anker Brink Lund fra CBS om at være moderator på diskussionen, hvor vi vil fokusere på hvordan TrygFonden og RealDania’s strategier kom til verden.

Vi vil udfordre dem med spørgsmål som:
a.. Hvad tog de med sig fra den tidligere strategiperiode?
b.. Hvor fandt de inspiration til det nye strategiarbejde?
c.. Hvilke metode og analyser har de anvendt?
d.. Hvordan blev fondens bestyrelse inddraget i strategiprocessen?
e.. Hvilke 3 gode råd, vil de give andre fonde, der skal i gang med en strategiproces?

Vi håber, at de erfaringer som disse to fonde har gjort, kan bruges som inspiration for andre fonde, der står overfor at skulle udarbejde nye strategier eller implementeringen af allerede vedtagne strategier.

Program:
14.30 – Velkomst
15.00 – Problemdreven, dagsordensættende filantropi – fra fokus på projekter til fokus på problemer – v/Jesper Nygård, RealDania
15.30 – Når tryghed er mere end en følelse – v/Gurli Martinussen, Trygfonden
16.00 – Let forfriskning
16.15 – Debat, Anker Brink Lund, CBS
17.00 – Afrunding

Praktiske forhold:
Tilmelding: Send en mail til : ab@kraft-partners.dk
Sted: Kraft-Partners, Kalvebod Brygge 35, 1560 Kbh. V
Hvornår: 18. Juni 2014, kl. 14.30 -17.00
Spørgsmål: 40408511
Betaling: Gratis

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

UFE sponserer Rosenholm Festival 2014

3. dags gratis musikfestival i Hornslet d. 30-31. maj og 1. juni 2014.

Up Front Mødestedet

Vi præsenterer bl.a. følgende navne:

  • Anne Dorte Michelsen & Maria Bramsen m. band
  • Flødeklinikken
  • Signe Svendsen m. band
  • Louise Dubiel
  • Frede Fup
  • Ramasjang Mysteriet
  • Folkeklubben
  • Tom Donovan og mange flere…

Læs mere på: www.rosenholm-festival.dk

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar