Hemmelige pulje

Ny beretning fra Statsrevisorerne om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds
Beretningen handler om hvorvidt ministerier og styrelser på forhånd har besluttet hvilke ansøgere, der skal have mulighed for at søge om tilskudsmidler fra statens ansøgningspuljer. Statsrevisorerne udtrykker kritik.

Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af udbredelsen og forvaltningen af ”lukkede” tilskudspuljer, dvs. ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds. Formålet med at afgrænse ansøgerkredsen kan fx være at målrette tilskuddene, så der opnås størst mulig effekt. Ansøgerkredsen kan være afgrænset af lovgiver i tilskudsordningens materielle hjemmel, eller den kan være afgrænset administrativt af tilskudsyder.

Da der ikke er et samlet overblik over statens ansøgningspuljer, har Rigsrevisionen bedt alle ministerier om at oplyse, hvilke puljer de har ansvaret for. Kortlægningen viser, at der findes 300 puljer, hvor tilskudsyder har afgrænset ansøgerkredsen. De 300 puljers økonomiske omfang var ca. 5,8 mia. kr. (2014-priser) ved seneste ansøgningsrunde.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at det i mange tilfælde er tvivlsomt, om ministerierne lever op til principperne for god tilskudsforvaltning, når ansøgningspuljerne afgrænses administrativt.

Der er således risiko for, at tilskudsyders beslutning om, hvem der kan ansøge, hviler på et usagligt grundlag, ligesom der er risiko for, at tilskudsyder ikke følger forvaltnings-mæssige principper om, at alle potentielle tilskudsmodtagere skal behandles ens.

Statsrevisorerne baserer kritikken på:

  • at ministerierne i mange tilfælde ikke har dokumenteret, på hvilket grundlag ansøgerkredsen er afgrænset
  • at tilskudsyderne ikke har annonceret godt 1/5 af ansøgningspuljerne, dvs. at alle potentielle ansøgere ikke er gjort bekendt med, at man kan søge tilskud fra puljen
  • at nogle ministerier har puljer, der kun fordeles på baggrund af uopfordrede ansøgninger.

Statsrevisorerne finder det relevant, at Finansministeriet overvejer, hvordan der kan skabes et samlet overblik over statens tilskudspuljer, og hvordan regler og praksis for god tilskudsforvaltning kan styrkes.

Hent beretningen her!

Link:Folketinget d. 19.08.2015

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Få pladser tilbage på efterårsuddannelsen

Efter en skøn lang sommer, er vi nu så småt ved at være klar til at tage fat igen!

Interessen for fundraising har aldrig været større og det er jo dejligt.

Vi glæder os til at servicere konkrete projekt kunder her i efteråret hvoraf bl.a. kan nævnes: Mariager Saltcenter, Nationalpark Mols Bjerge, Østre Gasværk, Syddjurs Kommune, TopVirk, Nordfyns Kommune m.fl.

Derudover er vi booket ind til flere rekvirerede uddannelsesforløb ligesom der – vanen tro – er kurser for Magistrenes Efteruddannelse og Teknologisk Institut’s Efteruddannelse.

Endelig kører vores egen Fundraising Uddannelsen her i efteråret med start d. 7-8. oktober. Der er stadig ledige pladser på holdet – så skynd jer at tilmelde jer, inden der lukkes for yderligere optag!

Ser frem til et spændende og arbejdssomt efterår!

Lotte

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

12 nyuddannede fundraisere

Stort tillykke til forårets
12 nyudklækkede fundraisere:Fundraising holdet forår 2015

Birgitte Echwald, Projektleder,
UCSJ/ CFU
Kristina Nielsen, Chefkonsulent,
UCSJ/ CFU
Anne Holl Hansen, Klimakoordinator, Guldborgsund Kommune
Christine Schoop Gärtner, Udviklingskonsulent, Varde Kommune
Helle Kristensen, Områdeleder, Børnehusene Fredensborg
Heidi Hansen, Kommunikationsmedarbejder, Børnehusene Fredensborg
Tanja Koch, Udviklingskonsulent, Ungeenheden, Jobcenter Hedensted
Karsten Holm Jensen, Forstander, Østfyns Produktionsskole
Lisbeth Due, Formidler, projektmedarbejder, Mariager Saltcenter
Lene Mackenhauer, Konsulent, Social og Sundhedsskolen Esbjerg
Michael Bruus, Viceberedskabschef, Roskilde Brandvæsen
Sven Hansen Heidelberg, Fundraiser, Børnehjælpsdagen

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Sponsor for Rosenholm Festival

Hyggelig lille festival med masser af dejlig musik og gratis entré. Overskuddet uddeles til almennyttige musikformål i lokalområdet, og derfor støtter Up Front Europe Rosenholm Festival igen i år :-)

Up Front Mødestedet

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Fundraising uddannelsen efterår 2015

Så har vi atter fornøjelsen af at udbyde Fundraising Uddannelsen for efteråret 2015.
På forårsholdet har vi haft fornøjelsen af 14 glade kursister, og vi håber på det samme antal i efteråret.

Læs mere her i folderen eller under menuen kurser, hvor der også ligger program, uddybende oplysninger m.m.

Velkommen !UpFrontEurope_Flyer_efteraar15web

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Årets Fundraiser 2015

Ved UpFrontNets Store Netværksdag på Brogården ved Middelfart modtog Karen-Ditte Nielsen diplom – og sine fundraiserkollegers anerkendelse for sine evner og resultater som fundraiser på Professionshøjskolen UCC.

Årets fundraiser 2013, Martin Ullerup, Fredenborg Kommune begrunder udnævnelsen af Karen-Ditte Nielsen som årest fundraiser 2015 således:
– Karen-Ditte er uden tvivl en af Danmarks dygtigste og mest ambitiøse Fundraisere indenfor hendes felt. Der er ikke en tendens, et Call eller bare ”penge der ruller” på skole-, daginstitutions- eller i det hele taget læringsområdet, som går Karen-Dittes næse forbi. På sit område er Karen-Ditte på forkant med udviklingen og hele tiden et halvt skridt foran alle andre. Den viden er hun på ingen måde bange for at sætte i spil eller dele ud af til samarbejdspartnere på tværs af sektorer, hvilket gør hende til en unik og skattet samarbejdspartner.
Karen-Ditte er altid klar med gode råd og vejledning, også på ideer eller projekter, som hun ikke selv har en andel i. Der er altid hjælp og kvalificeret feedback at hente hos Karen-Ditte, og hun er ofte med på de vildeste eller skæveste ideer. Derudover er hun en meget omgængelig og hyggelig person at være sammen med, som generelt inspirerer dem der befinder sig i hendes selskab.
Karen-Ditte formår om nogen at få omsat tanke til handling og dermed få sat konkrete projekter og ansøgninger i søen. Projekter der ofte er innovative i deres natur og indeholder en lang række forskellige partnere på tværs af mange sektorer. De lange ansøgninger bliver rystet ud af ærmet, så det kan gøre enhver fundraiser misundelig.
At hun så insisterer på at medregne de midler i hendes resultater, som kommer fra vundne offentlige udbud og dermed altid ”henter” mere end alle os andre – ja det må vi nok leve med! Der er dog ingen tvivl om, at hun har fortjent prisen som året fundraiser, ikke bare på grund af i år men snarere for mange års hårdt arbejde, flotte resultater og godt samarbejde.

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Ny pulje fra Det Obelske Familefond:
10 mio. til traumatiserede flygtninge

Ny ansøgningspulje på 10 mio. kr. skal styrke indsatsen for psykisk sårbare flygtninge i Danmark.

Borgerkrigen i Syrien og uro i Irak, Eritrea, Afghanistan og en række andre lande har over de seneste år skabt den største flygtningestrøm i Europa siden 1939. Alene i Danmark har mere end 14.000 flygtninge søgt asyl i 2014 imod godt 7.000 året før. Det Obelske Familiefond ønsker at møde disse mennesker, som i desperation søger imod vore grænser, med omsorg og barmhjertighed.
Det ekstraordinært store antal flygtninge sætter danske myndigheder og NGO’er under hårdt pres i forhold til blot at tage imod, indkvartere og i det hele taget afvikle logistik. Det er derfor vanskeligt også at finde tid og ressourcer til at drage omsorg for flygtningenes mentale velfærd.
Erfaringen viser, at flygtninge har langt større disponering for psykisk sårbarhed end andre. De rammes ofte af PTSD (posttraumatisk stresssyndrom), depression, angst og sværere traumer som følge af krigens og flugtens rædsler. Mange har efterladt et eller flere børn, ægtefælle og øvrig familie og svæver i uvished om deres situation.
Uden en indsats for mental sundhed kommer disse flygtninge i risiko for svære permanente psykiske lidelser, selvbeskadigelse og selvmord. Ifølge tal fra Justitsministeriet forsøgte knap 2 % af beboerne på danske asylcentre i 2013 selvmord eller gik med selvmordstanker. Med det øgede pres på asylcentrene er der ingen grund til at tro, at det tal falder.

Sådan ansøger du
Med en ansøgningspulje på indtil 10 mio. kr. inviterer Det Obelske Familiefond relevante aktører til at indsende projektforslag, som kan forbedre den mentale sundhed blandt flygtninge i Danmark.
Fondet har i forbindelse med uddelinger på det sociale område et generelt strategisk fokus på frivillighed, hjælp til selvhjælp og helhedsorienteret behandling. Disse fokusområder vil også blive lagt til grund for vurderingen af ansøgninger til puljen.
Ansøgning indsendes elektronisk senest mandag den 27. april 2015 via: www.obel.com

De indsendte ansøgninger vil blive vurderet i samarbejde med et eksternt ekspertpanel, og ansøgerne vil få besked umiddelbart efter fondets bestyrelsesmøde den 26. juni 2015.
Alle foreninger, organisationer og sammenslutninger med cvr-nummer kan ansøge.

Læs artikel om puljen i Information: Det Obelske Familiefond d. 2. marts 2015

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Nyt fra Velux Fonden

VELUX FONDEN sætter fokus på forebyggelse af mental mistrivsel og psykisk sårbarhed blandt unge.

VELUX FONDEN vil gerne modtage ansøgninger fra organisationer og projekter, der vil gøre en særlig indsats for at forebygge mistrivsel hos unge. Ansøgningsfrist d. 15. april.
Som en del af området ”Sociale initiativer i Danmark” har VELUX FONDEN i 2015 nu afsat en ramme på 15 mio. kr. til ansøgninger og projekter inden for temaet: ”Indsatser der kan forebygge mental mistrivsel og reducere psykisk sårbarhed blandt unge”. Fonden opfordrer interesserede til at sende en ansøgning senest d. 15. april 2015.

Baggrund for temaet
SFI’s undersøgelse ”Børn og Unge i Danmark – Velfærd og Trivsel 2014”, som VELUX FONDEN har finansieret sammen med Bikubenfonden, viser, at den mentale sundhed og trivsel blandt danske unge er blevet dårligere over de seneste år. Det gælder både for unge drenge og piger – men i særlig grad for de unge piger. Undersøgelsen viser, at 35 % af de 19-årige piger har modtaget psykologbistand og at 33 % ofte føler sig utrygge eller bekymrede. Omkring hver fjerde unge pige rapporterer, at hun har haft en psykisk lidelse. Den mentale mistrivsel kan påvirke de unges skolegang og deres mulighed for succesfuldt at komme igennem et uddannelsesforløb. SFI-undersøgelsen viser også, at 47 % af de 7-årige og 50 % af de 15-årige rapporterer, at de har et eller flere skoleproblemer.
Forebyggende tiltag for at undgå mistrivsel VELUX FONDEN ønsker med det særlige tema at støtte praktiske tiltag, der kan forbedre de unges – og især pigernes – mentale og psykiske trivsel, og som kan forbedre de unges livssituation og forebygge vanskeligheder, som kan række ind i voksentilværelsen.

Der kan fx være tale om:

  • forebyggende indsatser (sekundær forebyggelse) rettet mod børn i alderen 6-14 år. Projekternes mål skal i så fald være at forebygge, at børnenes situation udvikler sig til mistrivsel i ungdomslivet.
  • indsatser rettet mod unge i alderen 15-20 år, som enten er ved at udvikle eller allerede har symptomer på mistrivsel.
  • projekter og indsatser, der alene retter sig mod børnene eller de unge i en social udsat position
  • projekter og indsatser, der retter sig mod både børnene eller de unge og deres familier.
  • Børn og unge i gråzonen

Målgruppen er børn og unge i gråzonen, hvilket vil sige børn og unge, som har symptomer på problemer, men som endnu ikke er behandlingskrævende. Der skal være tale om forebyggende tiltag.

Eksempler på målgrupper:

  • børn med angst
  • børn udsat for mobning
  • børn med stort skolefravær
  • unge med trivselsproblemer i skolen
  • unge med vanskeligheder i uddannelsesforløb
  • unge med lavt selvværd
  • unge med selvskadende adfærd
  • unge med social fobi.

Gerne tværgående samarbejde og flerårige projekter VELUX FONDEN ser gerne, at der i projekterne lægges op til et samarbejde mellem f.eks. civilsamfund og kommunale institutioner, men det er ikke et krav. VELUX FONDEN foretrækker, at projekterne er flerårige.
Der kan enten være tale om større landsdækkende projekter, hvor allerede afprøvede metoder udbredes til flere geografiske områder, eller der kan være tale om mindre lokale projekter, hvor nye metoder udvikles, afprøves og forankres i praksis.

Ansøgningsfrist
Onsdag den 15. april 2015.
Ansøgningsskema og vejledning her: VELUX Fonden d. 25. februar 2015

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Små kommuner mangler power til fundraising

11.02.2015 Af: GITTE REBSDORF – Bragt i Djøfbladet Nr. 3. februar 2015

Evnen til at fundraise betyder stadig mere for kommuners økonomi. Men fundraising kræver mange ressourcer, og mindre kommuner har ofte svært ved at løfte opgaven.

Fundraising er i stigende grad blevet en nødvendighed i kommunerne. De er økonomisk pressede og fra statslig side bliver flere midler lagt i puljer, der skal søges om, vurderer kommunalforsker fra Kora, Kurt Houlberg.
”I de senere år har der været en tendens til, at kommunerne har skullet søge om at få del i øremærkede tilskud. Det har vi set med ældremil­liarden og senest med dagtilbudsområdet. At der bliver givet flere penge via puljer frem for over bloktilskuddet ­giver mere ­bureaukrati i kommunerne, som skal bruge tid på at søge. Men også i staten, som skal ­behandle ansøgningerne,” siger kommunalforskeren.
Og her kommer små kommuner ­ofte til kort i kapløbet om at få del i de mange millioner kroner i offentlige ­puljer og private fonde. For at få held med arbejdet er det nødvendigt at bruge mange ressourcer, og det mangler små kommuner tit, vurderer Lotte ­Jensen, der er indehaver af fundraising firmaet Up Front Europe.
”Det er dyrt at være fattig, for der skal investeres en del ressourcer for ­
at opnå succes med at fundraise. Det 
er nødvendigt at ­professionalisere arbejdet og geare sig strategisk, og nogen kommuner har svært ved at ­løfte den opgave. Det er ­ofte de mindre og ­fattige kommuner,” ­siger hun.
Der findes ingen samlet opgørelse over, hvor mange ­penge de 98 kommuner hver især henter hjem via fundraising. Men ­ifølge de kilder, djøfbladet har talt med, spiller fundraising en større rolle end tidligere, og der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne får hver især. De kommuner, som får flest penge, er dem, som har professionaliseret arbejdet med fundraising.

Tidskrævende arbejde
Med sine kun 1.807 indbyggere er Læsø en af de kommuner, der mangler kapacitet til fundraising, fastslår øens borgmester Tobias Birch Johansen (V).
”For vores lille kommune er det en svær opgave. Vi har brug for pengene. Men hvis vi opnår støtte på for eksempel 100.000 kroner til et projekt, er pengene måske på forhånd brugt op 
til løn, og så er det lige før, at det ikke kan betale sig. Det er meget tunge forløb, særligt når vi søger EU-midler,” 
siger borgmesteren.
Læsø har ikke opgjort, hvor ­mange ressourcer kommunen bruger på at hente penge fra fonde og puljer. Men et friskt eksempel viser, hvor tidskrævende arbejdet er. Udviklingskonsulent Niels Odgaard har brugt tre uger på at søge om ca. to millioner kroner i EU til forundersøgelser til udrulning af bredbånd på øen. Selve udrulningen vil ­koste omkring 50 millioner kroner.
”Der er meget dårlig bredbåndsdækning på øen. Relativt få indbyggere i forhold til øens areal gør, at virksomheder har begrænset interesse i at investere i det. Men for Læsø er det en nødvendighed,” siger Niels Odgaard.

Stor forskel
Anderledes ser det ud i Varde Kommune i Vestjylland. Her har man siden 2010 arbejdet målrettet med at fund­raise, og det har givet resultater. I 2013 og 2014 har Varde Kommune, der har omkring 50.000 indbyggere, hentet ­omkring 100 millioner kroner hjem fra diverse offentlige puljer og private fonde. I den lidt mindre Lemvig Kommune med ca. 11.000 indbyggere er der ­ingen opgørelse over, hvor mange penge der er hentet hjem via fundraising. Men buddet lyder på et betydeligt mindre beløb, nemlig 5 til 7 millioner ­kroner i 2014.
Varde Kommune har tænkt fundraising ind på alle niveauer i forvaltningen, og i år har 20 medarbejdere i kommunen fået en uddannelse i fundraising. Det lønner sig, for næste år forventer kommunen at hente ca. 40 millioner kroner hjem via fundraising.
”Vi arbejder strategisk med fundraising og har et netværk på tværs af kommunen. Der er opgaver, vi økonomisk har svært ved at løfte selv, og der får vi så hjælp fra fonde og puljer,” fortæller kommunaldirektør Mogens Pedersen.

Administrativt bøvl
I Danmarks næststørste by Århus har man også prioriteret fundraising højt, og har fundraisere i samtlige af kommunens forvaltninger. Per Jensen, der er chef for HR i borgmesterens afdeling, kan dog ikke oplyse antallet.
”I nogle afdelinger fylder det ­meget. I Socialforvaltningen har der været eksempler på aktiviteter, hvor fundraising har udgjort op til halvdelen af driftsbudgettet i en periode,” siger Per Jensen.
Også Fredensborg Kommune i Nordsjælland og Vesthimmerlands Kommune ligger i top, når det gælder om at hente penge fra puljer og fonde. Begge kommuner har ansat professionelle fundraisere, som i 2013 og 2014 er blevet kåret som årets bedste fundraiser af en bedømmelseskomite under det virtuelle netværk, Up Front Net. Fredensborg Kommune har på to år hentet omkring 100 millioner kroner hjem og Vesthimmerlands Kommune har i 2014 hentet 20 millioner kroner til sine knap 40.000 indbyggere.
Men selv fra de kommuner, som har succes med fundraising, er der kritik.
”Der er meget bureaukrati og administrativt bøvl, særligt når man søger EU-midler, og det kræver mange ressourcer at fundraise,” siger Carsten Christensen fra Vesthimmerlands Kommune.

Zig-zag kurs
Midlerne fra såvel offentlige puljer som private fonde giver dog problemer med at styre økonomien og udviklingen i kommunen. Pengepuljer og fonde skal ofte gå til udvikling af et bestemt område eller støtte spektakulære projekter som et nyt museum ved Vestkysten.
”Det er lettere at få penge til cykel­stier, der skal fremme og udvikle turismen, end det er at få penge til cykelstier, som skal sikre skolevejen. Derfor kræver det, at man tænker fundraising ind i kommunens politik, så der er penge til kerneopgaverne,” siger kommunaldirektør i Varde Kommune, Mogens Pedersen.
Karsten Vrangbæk, der er ph.d. i statskundskab og 
leder af Center for ­Health ­Economics and Policy ved ­Københavns Universitet, er enig i, at den øgede fundraising kan give problemer med at planlægge en langsigtet 
politik i kommunerne.
”Der kan opstå problemer, når midlerne på et tidspunkt udløber. For hvis ikke længere, der er penge til at videreføre projektet, kan det føre til en zig-zag kurs, hvor kommunens politik kommer til at handle om, hvordan man løber efter den næste pulje. Der er også en risiko for, at man binder sig til bestemte teknologiske løsninger og driftsudgifter, som måske ikke er optimale på længere sigt,” siger Karsten Vrangbæk.
I Lemvig Kommune kan man nikke genkendende til den problemstilling. Kommunen havde fået bevilget 100.000 kroner til et projekt for sundhed og ­ældre. Men da pengene udløb, var
der ikke midler til at fortsætte.
”Nogle af pengene gik til motion for ældre. Men da forløbet ophørte, var der ikke midler til at videreføre det, oplyser udviklingskonsulent,” siger Anders Holm.

Måtte sende penge tilbage
At fundraising kræver en målrettet indsats, viser sig også ved, at kommuner har oplevet at sende penge retur. Det har været tilfældet i Struer Kommune.
”Vi har måttet sende penge tilbage et par gange. Det kan være, fordi vi har fået løst problemet på en anden måde, så det ikke har været aktuelt længere, da vi modtog pengene. Det er nogle år siden. Det kræver mange ressourcer at fundraise,” siger kommunaldirektør Claus Damgaard.
Lotte Jensen fra Up Front Europe har arbejdet med fundraising i flere årtier, og hun medgiver, at fundraising kræver en stor indsats, hvis det skal give mening for kommunerne.
”Det kan ofte ikke betale sig at søge om små beløb på 50.000 – eller 100.000 kroner, fordi der også kan ligge en del arbejde med mindre ansøgninger. Det er nødvendigt at tænke fundraising ind i forbindelse med kommunens udviklingsstrategi,” siger hun.

i IAGTTAGELSER |1 Response

25 års jubilæum

UFE_25-years_web

Kære alle

Håber at se jer til 25 års Jubilæums Reception!

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar