Kom og mød os på Fondskonferencen 2016 i Kolding!

Fondskonferencen er din genvej til succes med OPI, netværk, partnerskaber og viden om finansieringsmuligheder via fundraising.
I løbet af dagen er der oplæg, workshops og meeting point med deltagelse fra blandt andet Innovationsfonden, Markedsmodningsfonden, Det Syddanske EU- Kontor og Syddansk Vækstforum. Temaerne på fondskonferencen er klima og energi, velfærd og oplevelseserhverv. Konferencen henvender sig til alle private virksomheder, iværksættere, kommuner samt uddannelses- og forskningsinstitutioner.

Program for dagen

Fondskonferencen 2016 arrangeres af Vejen, Middelfart, Fredericia og Kolding Kommuner i samarbejde med Syddansk Vækstforum.

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

LAG midlerne beskæres med en tredjedel

Den nye fødevare- og landbrugspakke lægger op til en besparelse på 33 procent af de samlede LAG-midler for 2017. Det svarer til 31,2 millioner kroner, der ikke længere vil være til rådighed til at støtte erhvervs- og kulturprojekter i landdistrikterne.

Den store beskærelse vækker bekymring hos Landdistrikternes Fællesråd.
– Vi er stærkt bekymrede, for det er en stor procentdel af et lille beløb, man har skåret væk. Det er vi rigtig kede af, siger Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd, i en kommentar til JydskeVestkysten.
I 2015 var der 94,2 millioner kroner til rådighed til landdistriktsprojekter. Det beløb falder i 2017 til 63 millioner kroner.
Pengene i puljen bruges til forskellige initiativer landet over, hvor såkaldte Lokale Aktions Grupper fordeler penge til projekter, som kan skabe aktivitet, fornyelse og arbejdspladser i de hårdtprøvede landdistrikter.
Besparelsen er ifølge JydskeVestkysten opstået, fordi regeringen ønsker at omprioritere midler inden for landdistriktsprogrammet. Der skal således kanaliseres penge til indsatser, der kan reducere udledningen af kvælstof.

Erhvervsminister TroelsLund Poulsen skriver til LAG-formændene i en email:
– Med 63 millioner kroner årligt vil de midler, vi i Danmark anvender til de lokale aktionsgrupper, således fra 2017 svare til de fem procent af EU-midlerne til landdistriktsprogrammet, som EU stiller krav om. Ministeren understreger, at besparelsen ikke skyldtes utilfredshed med ordningen.
Landbrugsordfører Erling Bonnesen (V) udtaler til JydskeVestkysten, at selv om der er tale om en besparelse mellem 2015 og 2017, har der været andre år, da LAG-midlerne har ligget på et endnu lavere niveau.
– Så gennemsnitligt er tallene knapt så dramatiske. Der er tale om, at vi giver ordningen stabilitet, mener Bonnesen.

Læs mere her: Landdistrikter mister millioner i støtte

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Store Netværksdage marts 2016

17.03.2016. UpFrontNets Store Netværksdag 2016: ”Sharing is caring”
Årets tema er “Fundraising – partnerskaber, samarbejde og networking”

Samarbejde og partnerskaber – nemmere sagt end gjort. Ofte en frustrerende oplevelse der kræver hårdt arbejde, tålmodighed og vilje – og sjældent tilbyder hurtige løsninger på problemerne.
Men også givende, synergisk, dynamisk og under alle omstændigheder en nødvendig forudsætning.
Vi kender det jo alle:

Hvem kan søge?
”Institutioner og organisationer, på tværs af den offentlige og private sektor, kan søge om tilskud til at lave et projektsamarbejde, der har som mål at …”
”Ansøger skal være en lille eller mellemstor virksomhed, og der skal være tilknyttet mindst en offentlig part og en forskningsinstitution.”
”Programmet retter sig mod såvel uddannelsesinstitutioner som andre typer organisationer og aktører, som arbejder med uddannelse og livslang læring. Mindst tre partnere fra tre lande og 2 sektorer skal være repræsenteret i en ansøgning.”
”Der kan søges som enkeltstående kommune eller på baggrund af tværkommunalt samarbejde, således at en ansøgning omfatter så mange som muligt og mindst 3 …..”
Men hvorfor er partnerskaber og samarbejde på tværs af fag, institutioner, sektorer og lande en forudsætning for deltagelse i mange programmer?

Fordi

  • partnerskaber og samarbejde tilbyder nye og innovative synsvinkler på problemerne
  • giver adgang til flere ressourcer – menneskelige, økonomiske, viden, teknik etc.
  • giver synergier fordi hver partner kan bidrage med sine specifikke kompetencer og kapaciteter
  • overordnede fælles mål kan opnås samtidig med de enkelte partners komplementære mål
  • kendskab til og forståelse for andres værdier, kulturer, metoder etc.etc.

Antagelsen bag kravet om partnerskab er, at kun ved hjælp af omfattende og brede partnerskaber på tværs af fag, institutioner, sektorer, lande eller kulturer kan man sikre bæredygtige, sammenhængende og integrerede løsninger på komplekse problemer.
Den samme antagelse ligger til grund for at de store fonde i stigende grad arbejder efter begrebet ”collective impact” hvor komplekse problemstillinger skal angribes fra mange forskellige vinkler og i samarbejder med mange aktører på tværs af det offentlige, erhvervslivet og civilsamfundet.
”Det handler grundlæggende om at løse problemer i fællesskab. Kollektiv effekt er det, der kan opstå, når aktører fra flere sektorer går sammen i tætte, gensidigt forpligtende samarbejder om at løse samme problem. Alene det at skabe en fælles agenda, hvor alle arbejder mod det samme mål, er en stor udfordring, når det handler om komplekse problemer. Men lykkes det, har man til gengæld muligheden for at løse opgaver på en måde, som slår rod på mange niveauer i samfundet på én gang.”
Samarbejde og partnerskaber er således et blivende punkt på agendaen og er et vilkår som fundraiseren og projektmageren arbejder under – på godt og ondt.
Vi sætter derfor fokus på partnerskaber, samarbejde og netværk på dette års netværksseminar.

Hvordan bliver vi bedre til at samarbejde og networke?
Det er ikke kun i det enkelte projekt, at behovet for samarbejde og partnerskaber eksisterer.
I det almindelige daglige arbejde som fundraiser eller projektmager er behovet for networking mellem fundraisere er stærkt stigende.
Der etableres netværksgrupper for fundraisere på regionalt plan, KL’s fundraising netværk oplever øget tilgang, Professionshøjskolerne har fået et fundraising netværk m.fl.
Men hvordan netværker vi bedst:

  • Fag-fagligt?
  • Tværsektorielt?
  • Regionalt eller på landsplan?
  • Hvordan bliver netværkene bredere dækkende så aktører fra det offentlige, det private og civilsamfundet møder hinanden?

Mød dine fundraiserkolleger
På Store Netværksdag møder du fundraisere, projektmagere og ildsjæle fra hele landet og du kommer hjem med nye værdifulde kontakter, idéer og impulser.
Et vigtigt formål med dagen er at mødes med ligesindede, skabe kontakter og udveksle erfaringer. Men det er også formålet at få nogle inspirerende inputs om aktuelle emner fra spændende oplægsholdere.
Dagen afsluttes med middag og uformelt samvær.

Årets Fundraiser
Igen i år vil vi kåre ”Årets fundraiser” på Store Netværksdagen.
Titlen skal tildeles den fundraiser der:

  • Har stor succes med gode innovative projekter
  • Er givende og samarbejdsorienteret
  • Motiverede forslag til kandidater kan indsendes til Jens Hanberg senest en uge før.

Program
Hent det her.

Torsdag d. 17. marts
9.30: Ankomst og morgenkaffe.
10.00: Hvorfor partnerskaber? Hvordan arbejder UC Lillebælt med partnerskaber? Partnerskabskoordinator på UC Lillebælt, Torben Schuster.
11.00: Interreg, grænseoverskridende og interregionale partnerskaber
Interreg Sekretariatet i Region Syddanmark, projektkonsulent Anna Kindberg.
12.00: Frokost
13.00: Offentlige/private partnerskaber
13.00:- OPI-partnerskaber – teori og praksis, Majbritt Rostgaard Evald, Lektor, Cand.scient.adm., Ph.d. i Intraprenørskab og organisation, SDU- Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse.
14.00:- OPI programmet i Region Syddanmark, Jane Guldbrand-Hansen, Region Syddanmark
14.45- Projektsamarbejde/partnerskaber mellem det frivillige sociale område og kommuner. Udviklingsleder Dorte Nørregaard Gotthardsen, Center for frivilligt socialt arbejde.
15.45- Praksiseksempel på partnerskabsprojekter – lessons learned, Andreas Poppenbøll Hansen, Specialkonsulent, Vækst og Internationalisering, Københavns Kommune
16.30- Socialøkonomiske virksomheder – virksomhed i grænseområdet mellem offentligt og privat, Ole Holst, Formidlingscentret/UpFrontNet
17.00: Til egen disposition
18.00: Aftensmad og kåring af årets fundraiser.
20.00: Projektdating – Networking – ERFA udveksling – Hygge

Fredag d. 18. marts
9.00: Workshop
Vi udvikler og diskuterer mulige partnerskabsprojekter.
Hvordan bliver vi som fundraisere bedre til at samarbejde og networke?
12.00: Frokost og afrejse

Tid og sted
Arrangementet gennemføres som et 2-dags internat kursus på Brogården Kursuscenter v. Middelfart d. 17. og 18. marts 2016.

Kursuscenter Brogaarden
Abelonelundvej 40 Strib
5500 Middelfart
T: 6440 1700
E: post@brogaarden.dk
I: www.brogaarden.dk

Pris
Betalende medlemmer: 3.400,- kr. ex. moms. pr. deltager. Ikke-betalende medlemmer: 4.400 ex. moms pr. deltager.
Prisen inkluderer undervisningsmateriale, undervisning, fortæring og ophold i enkeltværelse på kurset.

Tilmelding
Tilmelding snarest og senest d. 16. februar 2016 på info@upfrontnet.dk. Tilmelding er bindende.

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Egmont Fonden lancerer nyt program for iværksættere

Med en ny form for fondsstøtte vil Egmont Fonden investere i iværksættere, der kan løse komplekse problemstillinger for udsatte børn og unge.

Skræddersyede biblioteker på opholdssteder for anbragte børn. Universitetsuddannede undervisere på folkeskoler i udsatte boligområder. Det er nogle af de initiativer, Egmont Fondens nye program for iværksættere, Spireprogrammet, skal være med til at udvikle og forankre.

Fremover dedikerer Egmont Fonden risikovillig kapital til at investere i ildsjæle, personer og organisationer, der kan skabe forandring og løse komplekse udfordringer i forhold til børn og unges omsorg og læring. Det sker gennem et program, kaldet Spireprogrammet.

Risikovillighed og viden
”Spireprogrammet er udviklet i erkendelse af, at den traditionelle måde at drive filantropi på ikke altid er risikovillig nok. I det klassiske almennyttige fondsarbejde efterspørger vi effekt og et stærkt organisatorisk set-up, hvilket ikke nødvendigvis levner plads til investering i den enkelte person eller den gode idé i den mindre organisation. Spireprogrammet investerer i at opbygge kapacitet hos personer eller organisationer, der kan skabe forandring til gavn for børn og unges omsorg og læring,” siger Henriette Christiansen, direktør for Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration.

Egmont Fonden støtter ikke blot spirerne økonomisk, men også med netværk og viden. ”I Spireprogrammet tænker vi mere investeringsorienteret og hjælper med forskellige typer støtte, gennem forskellige faser. Det kræver også, at vi arbejder sammen med andre, der kan bidrage med viden og kompetencer, vi ikke har fx inden for jura, organisationsudvikling eller HR. Som fond har vi gode muligheder for at skabe kontakter, som kan komme spirerne til gode,” siger Henriette Christiansen.

Fra græsrod til professionel
Nonprofit-organisationen Læs for Livet, der opbygger skræddersyede biblioteker til udsatte børn og unge på krisecentre og institutioner, har været pilotprojekt og med i udviklingen af Spireprogrammet fra starten. ”Det hele startede som et græsrodsprojekt, som fonden kunne se et potentiale i. Sidenhen er vi blevet skubbet, udfordret og modtaget rådgivning og uundværlig hjælp til alt fra forretningsudvikling til lokaleleje. Læs for Livet er gået fra at være et enmandsprojekt til nu at være landsdækkende med både kontor, medarbejdere og et stort frivilligkorps,” siger Rachel Röst, stifter og leder af Læs for Livet, der har i dag har etableret biblioteker på 75 institutioner bestående af over 64.000 bøger.

En anden spire i programmet er organisationen Teach First Danmark, der i dialog med folkeskoler og kommuner engagerer universitetsuddannede til at undervise på folkeskoler i udsatte kvarterer. ”Gennem konstruktiv kritik og sparring bliver vi i Spireprogrammet styrket i vores metoder og organisation. Vi får trykprøvet vores antagelser og kan trække på viden fra personer, der har stor erfaring og engagement inden for omsorg og læring. Vi har fået tilknyttet en mentor, der lige præcis har de kompetencer, vi har brug for, for at kunne realisere vores mål og skabe en bæredygtig organisation. Endvidere har programmet været med til at facilitere netværk og samarbejdspartnere, som i dag er helt afgørende i vores daglige arbejde,” siger Jesper Bergmann, CEO hos Teach First Danmark.

Egmont Fonden første investeringer i Spireprogrammet tæller organisationerne Læs for Livet, Teach First Danmark og The Non-Violence Project Denmark.

Egmont Fonden lancerer nyt program for iværksættere

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

29 danske fonde om den nye fondsbeskatning

Afskaffelse af konsolideringsfradraget og overførselsreglen vil føre til, at der uddeles væsentligt færre midler fra fondenes side, hvilket vil have negative samfundsmæssige konsekvenser. Især vil det ramme støtten til kultur og den offentlige forskning.

Fondene udtrykker stor bekymring over at lovforslaget, hvis det vedtages i sin nuværende form, vil føre til en væsentlig forringelse af fondenes muligheder for at støtte aktiviteter inden for forskning, uddannelse, kultur, byggeri, kunst, miljø og klima, sundhed og sociale formål. Samtidig bliver det markant vanskeligere for fondene at organisere deres aktiviteter på den forretningsmæssigt mest hensigtsmæssige måde.

De 29 fonde fortsætter, “Vi har i Danmark en stærk fondsmodel, som det vil være uhensigtsmæssigt at svække. Modellen hviler på velfungerende og indarbejdede lovgivningsmæssige rammer, som sikrer, at landets mange fonde kan opfylde deres erhvervs- og uddelingsmæssige formål, og som gør det muligt for fondene at uddele midler til gavn for samfundet i et fortsat stigende omfang.

Uddelingerne finansierer blandt andet en bred vifte af aktiviteter inden for forskning, uddannelse, kultur, byggeri, kunst, miljø og klima, sundhed og sociale formål. Fondene har i perioden 2007 – 2012 uddelt over DKK 20 mia. til almennyttige formål.

Effekten af det fremsatte lovforslag i form af øget beskatning af fondene vil have langt mere vidtrækkende økonomiske konsekvenser end de beregninger, der er lagt op til i lovforslaget. Det antages i lovforslaget, at gennemførelse af lovforslaget vil medføre et umiddelbart merprovenu på DKK 250 mio. om året. Vi har i de seneste dage med hjælp fra de store revisionsfirmaer indsamlet informationer fra en række store almennyttige og erhvervsdrivende fonde om skattemæssige forhold, der tyder på, at det umiddelbare merprovenu vil være 3-4 gange større. Der er således efter vores opfattelse ikke nogen tvivl om, at provenuberegningerne i lovforslaget bygger på et forkert grundlag, med den konsekvens, at indgrebet rammer hårdere end tilsigtet. Præcist hvor stor denne ekstra beskatning reelt vil blive, er svært at sige med den begrænsede tidsramme for høringsfristen. Det skyldes, at lovforslaget rammer fondene meget forskelligt, og at lovforslaget er blevet fremsat uden forudgående varsel eller dialog med fondene.

Da det først og fremmest er fonde med almennyttige formål, både erhvervsdrivende fonde med almennyttige formål og fonde med udelukkende almennyttige formål, der bliver berørt af dette lovforslag, mener vi, at det må være i samfundets interesse at sikre sig, at en så vidtrækkende ændring af fondenes rammebetingelser, som der lægges op til i L71, ikke bør ske i form af en forhastet proces uden inddragelse af fondene, på et ufuldstændigt grundlag for provenukonsekvenser og uden en dybdegående analyse af lovforslagets samfundsmæssige konsekvenser.

Konklusion
“En afskaffelse af konsolideringsfradraget og overførselsreglen vil føre til, at der uddeles væsentligt færre midler fra fondenes side, hvilket vil have negative samfundsmæssige konsekvenser. Især vil det ramme støtten til kultur og den offentlige forskning, som i forvejen kæmper med faldende bevillinger, men også mange andre områder i samfundet, herunder en række svage grupper, vil blive berørt i væsentlig grad.

Samtidig vil lovforslaget gøre det vanskeligere for fondene at organisere sig på den forretningsmæssigt mest effektive måde.

Vi opfordrer derfor til, at forslaget i sin nuværende form tages af bordet, og at de relevante parter snarest indleder en konstruktiv og grundig dialog med det formål at sikre, at fondene fortsat i stigende omfang kan foretage uddelinger til gavn for samfundet. Fondene bidrager gerne til denne dialog, også når det gælder hensynet til at sikre et balanceret offentligt budget.”

Høringssvaret er indsendt af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden og Lundbeckfonden
på vegne af:
Bikuben Fonden
Carlsbergfondet
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
Dampskibsselskabets Orients Fond
Knud Højgaards Fond
Industriens Fond
LEO Fondet
Det Obelske Familiefond
Otto Møntsteds Fond
Bevica Fonden
Poul Due Jensens Fond
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Spar Nord Fonden
Ludvig og Sara Elsass Fond
C.L. Davids Fond og Samling
Ny Carlsbergfondet
Dreyers Fond
Bitten og Mads Clausens Fond
15. Juni Fonden
Velux Fonden
Nordea Fonden
Tuborg Fondet & Carlsbergs Mindelegat
Lauritzen Fonden
BRF Fonden
Egmont Fonden
Augustinus Fonden

Læse mere på: Folketinget

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Nyuddannede fundraisere

Torsdag d. 11-12-2015 gik 7 tapre fundraiser kursister op til eksamen på Fundraising Uddannelsen. Alle bestod og kan nu kalde sig fundraisere :-)

Stort tillykke til:
Kristina Margrethe Rasmussen, Udviklingskonsulent i funding, Randers Kommune
Filip Granlie, Kommunikationschef, Østre Gasværk Teater
René Jes Jørgensen, Økonomi og Analysekonsulent, Halsnæs Kommune
Marie Kolind Laustrup, Sundhedskonsulent, Syddjurs Kommune
Camilla Jensen, Ældre og Handicap, Aalborg Kommune
Karen Vestergaard, Fundraiser, Bureauet, Nyborg Kommune
Michael von Essen-Müller, Adm. Direktør, Living in a Box Aps

Derudover har følgende andre gennemført fundraising uddannelsen:
Birgit Boddum, Specialkonsulent, Mariagerfjord Kommune, beskæftigelse
Thomas Egebjerg Christensen, Specialkonsulent, Mariagerfjord Kommune, Beskæftigelse
Cecilie Ellebæk Thomsen, Fundraiser, Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune
Trine Charlotte Jensen, Fundraiser, Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune
Helle Vestergaard Larsen, Specialkonsulent, Aalborg Universitetshospital
Carlos Veloso-Strange, Big Hearth Skateboarding
Mikkel Munk-Hartge, Fundraiser, Center f. Frihedsteknologi, Aarhus Kommune

Et velfortjent eksamensbevis og en rose til Michael von Essen-Müller !

Et velfortjent eksamensbevis og en rose til Michael von Essen-Müller !

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Så er der åbnet for tilmeldinger til Fundraising Uddannelsen i foråret 2016

Up Front Europe har gennem de sidste ti år gennemført uddannelsen 2 gange årligt med gennemsnitligt 10-16 deltagere på holdene.
Kursisterne er alle folk der enten arbejder professionelt med fundraising i dag eller som skal til at have det som helt eller delvist opmærksomhedspunkt eller arbejdsområde fremover. Det være sig kursister fra private rådgivende firmaer, socialøkonomiske virksomheder, uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner, kommuner og regioner, frivillige organisationer m.fl.
Alle udtrykker stor tilfredshed med uddannelsen og derfor håber vi også at se DIG på uddannelsen her i foråret 2016 !

Fundraising holdet forår 2015

Læs mere her: UpFrontEurope_Flyer_foraar16

Glade kursister fra forårsholdet 2015.

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Ny satspuljeaftale styrker socialområdet med 607 mio. kr.

Regeringen er sammen med satspuljepartierne blevet enige om en satspuljeaftale på socialområdet for 2016. Aftalen fokuserer bl.a. på indsats for udsatte børn og unge, en styrket indsats mod hjemløshed og behandlingstilbud til unge misbrugere.

Fakta om satspuljeaftalen:
Med satspuljeaftalen på socialområdet bliver der afsat i alt 607 mio. kr. til følgende:

Mod en tidligere, forebyggende og mere effektiv indsats – 96 mio. kr. i perioden 2016-2019.
Udbredelse af housing first på hjemløseområdet – 31,6 mio. kr. i perioden 2016-2019.
Udbredelse af behandlingsmodeller til unge med misbrug – 54,3 mio. kr. i perioden 2016-2019.
Understøttelse af frivillighedsområdet – 39,9 mio. kr. i perioden 2016-2018.
Indsats for gravide kvinder med misbrug – 27,5 mio. kr. i perioden 2016-2019.
Skæve boliger og inklusionsboliger til psykisk og socialt sårbare personer – 36 mio. kr. i perioden 2017-2019.
Fremme af trivsel og læring hos udsatte børn – 23 mio. kr. i perioden 2016-2019.
Turboforløb for fagligt udfordrede elever – 20,8 mio. kr. i perioden 2016-2019.
Krav på udredning af ordblindhed – 11 mio. kr. i perioden 2016-2019.
Resocialisering af indsatte med opmærksomhedsforstyrrelser – 15,5 mio. kr. i perioden 2016-2019.
Rådgivningstilbud til psykisk sårbare unge – 10 mio. kr. i perioden 2016-2019.
Opfølgende samtaler til tidligere anbragte unge – 6,4 mio. kr. i perioden 2016-2017.
Udvikling af samfundsøkonomiske modeller – 5 mio. kr. i perioden 2016-2017.
Undersøgelse af stofmisbrugsområdet fra et brugerperspektiv – 1,5 mio. kr. i 2016.
Naturen som social og rehabiliterende indsats – 3 mio. kr. i 2016.
Styrket indsats til beskyttelse af børn mod seksuelle overgreb med særligt fokus på indsatsen for børn i dagtilbud – 6,0 mio. kr. i perioden 2016-2018.
Klare rammer for voksenansvar over for anbragte børn og unge – 42,3 mio. kr. i perioden 2016-2019.
Regionale centre for seksuelt misbrugte – 47 mio. kr. i perioden 2016-2019.
Merbevilling til Ombudsmandens Børnekontor – 8,8 mio. kr. i perioden 2016-2019.
Levevilkårsundersøgelse og inklusionsmåling – 5,7 mio. kr. i perioden 2016-2019.
Frivillig gældsrådgivning 21,7 mio. kr. i 2016 og rådgivning til udsættelsestruede lejere – 10 mio. kr. i 2016 og 2017.
Hanne Mariehjemmet – 20,1 mio. kr. i perioden 2016-2018.
Etablering af midlertidige nødovernatningstilbud – 8,2 mio. kr. i perioden 2016-2018.
Pulje til uddeling af julehjælp – 8,0 mio. kr. i perioden 2016-2018.
Pulje til sommerferiehjælp – 10 mio. kr. i perioden 2016-2017.
Bedre inklusion af nytilflyttede grønlændere i Danmark – 4 mio. kr. i 2016.
Folkekirkens Familiestøtte – Støtte til sårbare familier – 3,6 mio. kr. i perioden 2016-2019.
Drifts- og forankringsstøtte til frivillige organisationer mv. – 8 mio. kr. i perioden 2016-2019.
Midlertidig driftsstøtte til Danmarks Idræts Forbunds projekt Get2sport – 8 mio. kr. i perioden 2016-2019.
Akut krisecenter for socialt udsatte stofmisbrugere – 6 mio. kr. i 2016.
Udvidet åbningstid af BørneTelefonen – 4 mio. kr. i perioden 2016-2017.
Fortsat støtte til udvikling af sociale teknologier – 4 mio. kr. i perioden 2016-2017.

Læs hele aftalen her!

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Forslag til puljenedskæringer

Voldsomme besparelser på trods af positiv evaluering af energiforskningsprogrammerne
Ny evaluering viser, at energiforskningsprogrammerne under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har skabt eksport og beskæftigelse, ligesom programmerne har banet vejen for øget energi-effektivisering og fremmet udbredelsen af vedvarende energi.

Konsulenthuset COWI har i samarbejde med DAMVAD Analytics og EA Energy Analyses gennemført en omfattende evaluering af de tre programmer for forskning, udvikling og demonstration af ny energiteknologi under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet for perioden 2007-14. Der er tale om programmerne EUDP, ForskEL og ELFORSK.

Evalueringen viser, at programmerne ved at støtte udvikling af ny energiteknologi har banet vejen for en øget energieffektivisering samt en øget udbredelse af anvendelsen af vedvarende energi. Hermed har programmerne medvirket til at styrke den grønne omstilling og skabe en reduktion i det samlede CO₂-udslip. Endelig har programmerne skabt omsætning, eksport og beskæftigelse i danske virksomheder.

Finanslovsforslag 2016 budgetterer med store nedskæringer
De positive evalueringer gør dog tilsyneladende ikke indtryk på finansministeren. På finanlovsforslag 2016 opereres med voldsomme nedskæringer i indsatsen indenfor energi- og klimaforskning.

Regeringen ønsker at skære omkring 400 millioner kroner på grøn forskning på den kommende finanslov. Mere end 320 milioner kroner af dem skal tages fra EUDP-midlerne, der går til udvikling og demonstration af ny energiteknologi.

Altinget har gennemgået FL16 og fundet de planlagte besparelser på forskning og demonstration af grønne tiltag:

Varmepumper (demonstrationsprojekt): 26,7 mio. kr i 2016.
EUDP (Energiforskning): 322,7 mio. kr i 2016
Rejsehold til varmepumper: 4 mio i 2016 og 2017= 8 mio. kr
Administration til rejsehold: 0,8 mio kr i 2016
Bevilling til elbusser: 4,8 mio kr i 2016 og i 2017 = 9,6 mio. kr
Rådgivning vedr. energibesparelser: 5 mio kr. i 2016
Kampagne om omstilling af energisystemet: 4 mio. kr. i 2016
Pulje til energiteknologier: 5,6 mio. kr. i 2016
Puljer til geotermi: 65 mio kr. frem til 2020

Hertil vil regeringen gennemføre “en række budgetforbedringer på det grønne område, der samlet frigør et provenu på ca. 0,2 milliarder kroner i 2016”:

Den Grønne Omstillingsfond: 39 mio. kr.
Grønt Iværksætterhus 3 mio. kr.
Økologiske Iværksættere 5 mio. kr.
Klimapulje 89 mio. kr.
Fremme af nye energiteknologier 6 mio. kr.
Omdisponering af midler under Naturplan Danmark 30 mio. kr.
Eksportfremmeindsatser 10 mio. kr.
Nedskalering af øvrige grønne indsatser (Grønne Ildsjæle, Pilotprojekter om grøn omstilling, Grønne partnerskaber,
Formidlingsaktiviteter og undersøgelser) i alt 33 mio. kr.

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Europa-Kommissionen offentliggør de nye opslag for Horizon 2020

De nye opslag for 2016 og 2017 rummer emner inden for alle syv samfundsmæssige udfordringer. Desuden er der afsat penge til nye visionære idéer, industrielt lederskab, projekter drevet af små og mellemstore virksomheder samt forskermobilitet.

Opslagene er relevante for offentlige såvel som private ansøgere, f.eks. universiteter, små og store virksomheder, NGO’ere mv. Opslagene er samlet efter emne i to-årige arbejdsprogrammer. Det vil sige, at nogle opslag har ansøgningsfrist i 2016 og andre i 2017.

De første ansøgningsfrister ligger allerede i januar 2016, derfor åbner Europa-Kommissionen mange af opslagene samtidig med, at de bliver offentliggjort. Opslag fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) har dog allerede været åbnet siden juli 2015.

Ansøgningsfrister
Ansøgningsfristerne varierer fra opslag til opslag, men de første ansøgningsfrister ligger i januar 2016. Det er derfor en god idé at kigge på arbejdsprogrammerne snart, hvis du overvejer at søge Horizon 2020 i 2016. Husk altid at læse dit opslag grundigt for at være sikker på, hvornår ansøgningsfristen ligger.

Emner
Opslagene for 2016 og 2017 rummer emner inden for de syv samfundsmæssige udfordringer: Sundhed, bioøkonomi, energi, transport, klima, rummelige samfund og sikre samfund. Desuden er der afsat penge til nye visionære idéer, excellent forskning, industrielt lederskab, projekter drevet af små og mellemstore virksomheder samt forskermobilitet.

Se alle opslagene her: http://ec.europa.eu/research/participants/portal/desktop/en/home.html

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar