Den 2. eksaminationsrunde af kursister på forårets fundraising uddannelsen blev gennemført d. 11. september med et flot, flot resultat.
Jeg er sikker på, at de vil komme til at skaffe rigtig mange eksterne midler hjem til deres organisationer :-)

Tillykke til:

Tobias Hoffmann Carstensen, Videns- og Dokumentationscentret, Jobbanken.nu
Henning Tonnesen, Vejlefjord Rehabiliteringscenter
Anton Gammelgaard, Film og TV producer, Storywise
Trine Rosdahl, Ballerup Kommune
Linne Mogensen, Ishøj Kommune
Hjørdis Klein, Svendborg Kommune
Rasmus Friis Sørensen, Odsherred Kommune, Geoparken.

Holdets filosof kan nu også kalde sig fundraiser af 1. grad !

Holdets filosof kan nu også kalde sig fundraiser af 1. grad !

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Tillykke til 6 nye fundraisere!

Så er første runde af eksamen på Fundraising Uddannelsen foråret 2014 afholdt, og vi kan sige tillykke til 6 nyuddannede fundraisere:

Sanne Dan Jensen

En glad nyuddannet fundraiser :-)

Ole Hilden,
Odsherred Kommune
Eva Seyffert,
Socialstyrelsen
Sanne Dan Jensen,
Frederikssund Kommune
Rikke Christensen,
Snekkersten Skolerne
Jesper Holstener Larsen,
Esbjerg Kommune
Merete Langeland,
Langeland Aps.

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Debat om private fondes rolle!

Deler lige denne artikel fra DJØF-Bladet, hvor undertegnede er citeret i en afsluttende udtalelse.
Forsøgte at gøre mit bedste for at få nuanceret artiklens meget kritiske holdning til de private fonde’s stigende samfundsengagement, – men det lykkedes ikke at komme igennem med dette synspunkt. Jeg synes jo det er fint, at formål – der ikke lige nødvendigvis har det aktuelle politiske flertals opmærksomhed og økonomiske prioritering – også har mulighed for at blive tilgodeset via de private fonde. Det giver en større bredde og fremmer vel også demokratiet?

Private fonde får mere og mere magt
08.08.2014 Af: GITTE REBSDORF

Stigende milliardsummer snor sig uden om statskassen og uddeles af private fonde uden for demokratisk kontrol.
Magten er i højere grad end tidligere flyttet fra Folketinget og ud til pengestærke fonde.
De private fonde som Lundbeck eller Realdania har afgørende betydning for, om vigtige og almene samfundsopgaver bliver finansieret og iværksat. Det kan være inden for klimatilpasning, beskyttelse af vigtige naturområder eller arbejdet med at sikre og udvikle trygheden i samfundet. Også inden for offentlig forskning har de pengestærke fonde stor magt. De styrer i høj grad, hvad der skal forskes i.
Endnu ikke offentliggjorte tal fra rådgivningsvirksomheden Kraft & Partners A/S over de 45 største fonde viser, at der fra 2011 til 2012 er sket en vækst på næsten 50 procent i de midler, fondene uddeler. Men også i årene forinden har der været en pæn vækst. I 2004 og 2005 uddelte de omkring 3 milliarder kroner. I 2012 var tallet steget til cirka 7 milliarder kroner. Altså mere end en fordobling.

Det hænger ifølge skatteekspert Christen Amby sammen med, at virksomhederne har haft en øget indtjening.
”Nogle af de største spillere som AP Møller og Novo Nordisk har haft en meget høj indtjening, og derfor er udbyttet til deres ejerfonde blevet større. Det medfører, at der bliver uddelt flere penge,” siger Christen Amby.

Demokratisk udfordring
Men fondenes øgede magt giver demokratiske problemer. De penge, som bliver udbetalt via fondene, ville typisk være endt i statskassen, hvis ikke de var blevet uddelt til almennyttige formål. Fondene er ganske vist skattepligtige, men i praksis slipper de for skat, når de uddeler midler. På den måde bliver det ejerkredsen og bestyrelserne i fondene frem for folkevalgte politikere, der kommer til at bestemme, hvad disse midler skal bruges til.
”Vi lever i et kapitalistisk samfund, hvor det er pengene, som bestemmer. Sådan har politikerne valgt, at det skal være. Der er blevet skåret ned på en lang række velfærdsområder, og politikerne henviser selv til, at man kan søge fonde,” siger Christen Amby.
Så mens velfærdssamfundet er under pres, og der bliver indført besparelser og reformer i den offentlige sektor, sker der samtidig en øget indtjening i nogle af de største virksomheder i Danmark.

Fonde skævvrider forskningen
At fondene i stigende grad er med til at bestemme, i hvilken retning samfundet skal udvikle sig, bekræfter undersøgelser fra tænketanken DEA, som har analyseret de private fondes indflydelse på offentlig forskning.
Undersøgelsen viser, at fondene finansierer en større og større andel af dansk universitetsforskning. I 1981 var andelen på 1,58 procent. I 2009 var andelen steget til 8,4 procent.
Men det er ikke alle områder inden for universitetsforskningen, der nyder godt af dette. Undersøgelsen fra DEA viser, at fondene stort set ingen støtte giver til den humanistiske forskning, mens den naturvidenskabelige eller sundhedsvidenskabelige forskning løber med langt de fleste midler.
”Der er en risiko for, at der sker en skævvridning, så de områder, som ingen fonde har interesse i, heller ikke får midler. Det er et problem, og det er op til politikerne at være opmærksomme på det og sørge for at kompensere de områder, som ingen har fokus på,” siger adm. direktør i DEA, Stina Vrang Elias.
Undersøgelsen fra tænketanken DEA viser yderligere, at fondene i perioden fra 2009 til 2011 uddelte 5,6 milliarder kroner. Det er næsten lige så meget som det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd til sammen uddelte i samme periode.
”De private fonde betyder mere og mere for forskningen, og de bevilger flere penge til området,” siger Stina Vrang Elias.

Sætter dagsorden
Direktør i Kraft og Partners, Arne Bundgaard, er enig i, at de private fonde spiller en mere aktiv rolle i samfundsudviklingen. Tidligere havde fondene en mere tilbagetrukket rolle. Nu skelner man mellem donor- og driver-fonde. Sidstnævnte er fonde, som forsøger at bevæge samfundet i en bestemt retning inden for et givent område.
”Der kommer flere driver-fonde. De er kendetegnet ved, at de arbejder med at udvikle et bestemt felt, og til det formål nedsætter de et udvalg. Trygfonden er for eksempel med til at bestemme, hvordan vi skal definere tryghed, og hvordan vi skal forske i tryghed. De har været med til at bestemme, at børn skal lære at svømme og har sørget for, at der bliver sat redningskranse op ved vores strande,” siger direktør Arne Bundgaard.

Godgørenhed giver skattebonus
De private fonde bliver også betegnet som filantropiske fonde, fordi de via deres uddelinger er med til at sikre almennyttige formål i samfundet. Men fondene eller virksomheden bag opnår selv flere fordele ved at dele ud af deres midler.
”Beskatningen er på nogle måder for lukrativ. Fondene er ganske vist skattepligtige, men hvis de uddeler deres kapitalafkast, bliver de ikke beskattet, fordi de kan fratrække det beløb, de uddeler. De har desuden mulighed for at fratrække hensættelser i 5 år, før de uddeles. Dertil kommer, at de kan opspare 25 procent af det beløb, de uddeler, uden beskatning,” fastslår skatteekspert Christen Amby.
Men også selskabet bag fonden kan opnå skattefordele. De store fonde, der ejer en virksomhed, betaler indirekte skat via det selskab, de ejer, fordi selskabet betaler selskabsskat. Men ifølge Amby er der en særlig gunstig regel, der giver mulighed for, at et selskab, der ejes af en almennyttig fond, kan fratrække det udbytte, der går til fonden ved opgørelse af selskabsskatten.
”Det er en betingelse, at fonden uddeler beløbet til almennyttige formål. Herved vil heller ikke fonden blive beskattet. Og da uddelinger til almennyttige formål normalt heller ikke udløser skat hos modtageren, så bliver der reelt tale om, at der ikke betales skat i noget led, hverken i selskabet, fonden eller modtageren af uddelingen,” siger Christen Amby.

Giver profile ring
Skattefordelen er imidlertid ikke det eneste. Fondene og virksomhederne bag kan også brande og profilere sig, når de uddeler penge til almennyttige formål. Det er en faktor, som har fået større betydning, mener Lotte Jensen, der er indehaver af fundraisingfirmaet UP Front Europe.
”Det er blevet vigtigere for virksomhederne at vise, at de tager et samfundspolitisk ansvar og er med til at sikre udviklingen af samfundet.”
Hun og andre virksomheder, som lever af fundraising, mærker også, at fondene uddeler flere penge. Presset på at få penge til vigtige samfundsopgaver har aldrig været større.
”Det boomer lige nu. Efterspørgslen har aldrig været større, og det hænger sammen med, at vi har krise og samtidig står over for en række samfundsmæssige udfordringer inden for klima og demografi,” siger Lotte Jensen, der har arbejdet med fundraising siden begyndelsen af 1990’erne.

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Så trækker vi i arbejdstøjet!

Efter en helt fantastisk dejlig dansk sommer er vi for alvor klar til at tage fat på nye spændende opgaver!

Fundraising Uddannelsen i efteråret 2014 er udbudt og seneste frist for tilmelding er d. 5. september. Der er pt. 6 tilmeldinger, så det tegner godt!
Vi har nu gennemført fundraising uddannelsen siden 2007 og frem til nu og har efterhånden uddannet ganske mange fundraisere over det ganske land. Kursisterne kommer fra ministerier, styrelser, regioner, sygehuse, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, kommuner ligesom også en del selvstændige. Blandt de selvstændige har ikke mindre end 7 startet deres egne fundraising virksomheder, – så det er jo sjovt at tænke på, at man har uddannet sine senere kon-kolleger :-)

Forårsholdet med 18 deltagere har i år ligget lidt forskudt, så der afholdes eksamen for disse d. 4. og 11. september. Vi ønsker dem held og lykke ved det grønne bord!

En spændende nyskabelse på kursusfronten er et 1-dags fundraising kursus med fokus på EU, der udbydes via Teknologisk Efteruddannelse. Hvis du har mod på at snuse lidt til EU’s nye programmer og måske endda at gå igang med en EU-ansøgning vil du få mange gode råd og fif med hjem fra dette kursus. Læs mere om det under menupunktet kurser her på hjemmesiden!

Udover kurser er der også godt godt gang i den konkrete fundraising for projekter rundt omkring. Kunderne er ved at være tilbage fra arbejde og nu skal der laves ansøgninger bl.a. til Skole Plus programmet for Århus Kommune. Derudover er vi i gang med nogle større anlægsprojekter, der nu også er ved at være klar til konkret funding.

Ønsker alle et godt fundraising efterår – vi er så klar på at hjælpe jer!

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Kommuner og frivillige organisationer

15.09.2014. Fremme af samarbejder mellem kommuner og frivillige organisationer
Ansøgningspuljen kan søges af frivillige organisationer og foreninger, der ønsker at etablere nye eller udvide eksisterende indsatser målrettet børn og unge fra familier med forskellige typer af sociale problemer.

Hvem kan søge? (ansøgerkreds)
Alle frivillige sociale organisationer og foreninger, der tager initiativ til projekter beskrevet i vejledningen, kan søge midler fra puljen.
Den frivillige organisation kan søge alene eller i samarbejde med én eller flere kommuner. Frivillige organisationer, der på forhånd har indgået en samarbejdsaftale med én eller flere kommuner, og som kan sandsynliggøre et varigt samarbejde med kommunerne – også efter projektets afslutning, vil dog blive prioriteret i første omgang.
Puljens formål er at styrke samarbejdet mellem kommuner og frivillige organisationer. Derfor skal den frivillige ulønnede arbejdskraft være et væsentligt element i indsatsen enten i forbindelse med de aktiviteter organisationen står for eller i dens bestyrelse. Det er altså tilstrækkeligt, at det frivillige arbejde “kun” forekommer i bestyrelsen, for at organisationen kan kaldes ‘frivillig’.
Ansøgningsfristen er d. 15. september 2014.

Formål
Formålet med puljen er at styrke samarbejdet mellem kommuner og frivillige organisationer i forhold til indsatser over for børn og unge, der enten er udsatte eller i risiko for at blive det, og dermed forbedre deres trivsel. Det er desuden et vigtigt mål med puljen at få dokumenteret viden om effekten af indsatserne og at bidrage til, at de indsatser, som viser sig virkningsfulde, forankres i kommunerne. Endelig har puljen til for-mål at udvide og kvalificere kommunernes forebyggende tilbudsvifter og at øge kendskabet til de frivillige indsatser i lokalområderne.
Puljens formål søges opnået ved at skabe målrettede indsatser for børn og unge, som er baseret på bæredygtige samarbejder mellem frivillige sociale organisationer og foreninger og kommuner.

Målgruppe
Målgruppen for puljen er børn og unge op til 18 år, der vokser op i familier med forskellige typer af sociale problemer, og som enten er udsatte eller i risiko for at blive det. Det kan eksempelvis være børn og unge af misbrugere, psykisk syge, traumatiserede flygtninge, fængslede, voldsramte mv.

Hvad kan der søges støtte til?
Lønudgifter, lokaler, transport, aktiviteter, kontorhold, materiale anskaffelser, lovpligtige forsikringer, revisionsudgifter mv. Midler til fordeling 30 mio. kr.
Der kan søges tilskud til projekter, der styrker samarbejdet mellem kommuner og frivillige organisationer i forhold til indsatser over for børn og unge af misbrugere, psykisk syge, traumatiserede flygtninge, kriminelle, voldsramte mv. Indsatserne kan eksempelvis bestå af netværksgrupper, samtalegrupper eller rådgivningsforløb. Indsatser, som tidligere har været afprøvet med positive resultater i forhold til brugerne, vil ligeledes blive prioriteret.

Link til mere info vedr. kommuner og frivillige organisationer

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Projekt Partnerskabskommuner

Som en del af det samlede initiativ Tidlig Indsats – Livslang Effekt ønsker Socialministeriet at etablere et partnerskab med 4-7 kommuner om at videreudvikle indsatsen for udsatte børn og unge med fokus på øget forebyggelse.

Hvem kan søge?
Kommuner.

Formål
Puljen henvender sig til kommuner, der har ambition om at være foregangskommune i den forebyggende indsats på området Udsatte børn og unge.

Formålet med Projekt Partnerskabskommuner er:
I fællesskab at udvikle et koncept for en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge – på tværs af myndighedssagsbehandlingen og den kommunale tilbudsvifte på området Børn og unge samt med fokus på en stærk kobling mellem det specialiserede område og almenområdet. Konceptet skal kunne forankres i den enkelte kommune og udbredes til andre kommuner efter projektperioden.
At de deltagende kommuner gennemgår et udviklingsarbejde for at etablere en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge – i deres myndighedssagsbehandling og i den kommunale tilbudsvifte på børne- og ungeområdet samt med fokus på en stærk kobling mellem det specialiserede område og almenområdet.
Ansøgningsfristen er d. 1. oktober 2014.

Målgruppe
Projektets primære målgruppe er udsatte børn, unge og deres familier, som vil profitere af den forebyggende indsats.
Projektets sekundære målgruppe er kommuner, som ønsker at indgå i et udviklingsarbejde om den forebyggende indsats for udsatte børn og unge.
Projektperiode 1. januar 2015 til 31. december 2017.

Hvad kan der søges støtte til?
Lønudgifter, transport, aktiviteter, kompetenceudvikling, formidling, lokaler, kontorhold, materialeanskaffelser, andre definerede udgifter, lovpligtige forsikringer, revision.

Midler til fordeling
27,1 mio.kr over 4 år.

Link til mere info om partnerskabskommuner

i IAGTTAGELSER |1 Response

Bliv klogere på fondene

Der har i den seneste tid kørt en spændende artikelserie i Politikken vedrørende specielt de store kulturfondes bidrag til de danske kulturinstitutioner.
Vinklingen i de fleste artikler forekommer undertegnede noget kritisk, og artikelserien kaldes da også “Kulturens Mørkeland”.

Ifølge opgørelserne bidrager kulturfonde med ca. 1,5 mia. kr. årligt til kulturen i DK i forhold til de 12 mia. som staten bruger på kulturstøtte. Det er altså et godt supplement til statsstøtten, der som udgangspunkt fordeles via en række udpegede nævn og organer, – hvori der ganske givet også forekommer en del “smagsdommeri”.

Den private fondsfinansierede kulturstøtte vurderes primært af erhvervsøjne, og åbner op for at andre typer af kulturprojekter også kan komme til fadet. Dermed er kulturfondene med til at sikre en større mangfoldighed i kulturbilledet…

Læs alle artiklerne her, og bedøm selv hvad du mener: http://politiken.dk/kultur/kunst/ECE2314644/jelved-freder-de-private-fonde/

Fondsanalyse 2013
Med den Danske Fondsanalyse 2013 er det femte år i træk, at Kraft & Partners udgiver fondsanalysen, der er en analyse af fonde med almennyttige uddelinger i Danmark.

Som de tidligere år analyseres fondenes økonomi. Overordnet kan det konstateres, at formuerne igen vokser. De 45 største fondes bogførte egenkapital er nu omkring 290 milliarder kr., og et realistisk skøn over de samlede værdier som fondene råder over er 500 milliarder kr.

Aldrig før har fondene doneret mere end de gjorde i 2012, med knap 7 milliarder kr. er størrelsen af donationerne næsten fordoblet siden 2004. Det er de store fonde der dominerer, således havde har de seks største fonde doneret knapt 5 milliarder kr. svarende til 70 pct. af de samlede donationer.

Fondsanalysen kan rekvireres her: http://www.kraft-partners.dk/radgivning/strategi/fonde-og-filantropi/den-danske-fondsanalyse/den-danske-fondsanalyse-2013/

i IAGTTAGELSER |3 Responses

Fundraising Uddannelsen Efteråret 2014

Det er nu muligt at tilmelde sig efterårets Fundraising Uddannelse i Up Front Europe.

Fundraising uddannelsen er bygget op som et udviklingsorienteret forløb, hvor deltageren trænes i at overskue og beherske hele fundraising processen: Fra projektidé, over projektplanlægning til ansøgning af tilskud. Desuden en grundig indføring i EU’s opbygning og politikker samt et grundigt kendskab til nationale og internationale støtteinstrumenter.

Forløbet består af 6 dagsseminarer samt 1 dag med eksamen. Hvert seminar afsluttes med fælles evaluering og en afklaring af deltagernes forventninger og behov i forhold til næste seminar.
Uddannelsen afsluttes med en skriftlig hjemmeopgave omhandlende kursistens eget projekt, som kursisten eksamineres i mundtligt af Lotte Jensen. Der udstedes eksamensbevis samt udarbejdes personlig udtalelse til hver enkelt deltager.

Uddannelsen består af følgende moduler:
• Hvad kendetegner et godt projekt?
• EU projekter – mange spændende muligheder
• Projektplanlægning med udgangspunkt i LFA og forandringsteori
• Budget og finansieringsplaner samt OPP
• Succes med fundraising – Den gode ansøgning
• Partnerskaber med erhvervslivet
• Eksamen og afslutning

Uddannelsen foregår over 7 dage i efteråret 2014:
6.-7. oktober, 28.-29. oktober, 10.-11. november samt 11. december.
Undervisningen foregår på Kursuscenter Brogården ved Middelfart.

Læs mere her:
Fundraising Uddannelsen Efteråret 2014

i IAGTTAGELSER |2 Responses

Interreg-millioner gør nytte i Region Midt

21 nye computerspil-virksomheder og 2.500 medarbejdere og ledige på efteruddannelse. Begge er eksempler på satsninger i Midtjylland, der finansieres af skattepenge, som EU fører tilbage til Danmark.

Mange kan opleve EU som et fjernt anliggende. Men EU har indflydelse flere steder end i Bruxelles. Aktører fra Region Midtjylland har fra 2007 til 2014 modtaget flere end 12 millioner euro fra EU til 39 projekter, der udvikler regionen inden for emner som arbejdsløshed, bedre infrastruktur og mindskning af CO2.

Projekterne har finansieret halvdelen af udgifterne selv og resten er finansieret af EU via EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak (www.interreg-oks.eu), der støtter fælles projekter mellem Danmark, Sverige og Norge.

“Samarbejdet med Sverige og Norge giver os en konkurrenceevne, som vi ikke har som region alene. Det er en ren accelerator for regionen at være med i disse projekter, og de har blandt andet ført til flere arbejdspladser; særligt inden for områder, som vi kan profilere os på i Region Midtjylland,” siger Conny Jensen, regionsrådsmedlem i Region Midjylland.

21 nye spil-virksomheder
Udvikling af computerspil er et område, som vokser hastigt i regionen. Interreg-projektet Scandinavian Game Developers har ført til, at 21 nye spilvirksomheder på tre år har set dagens lys.

“Vi viser de unge, hvordan de starter deres egen virksomhed og udvikler spil, der er behov for i samfundet. I arbejdet er vi meget inspirerede af den måde, man tænker på computerspil som en forretning i Sverige,” siger Mikkel Fledelius, projektleder i Scandinavian Game Developers.

For viborgenser og spiludvikler Kenneth Boris Jensen, stifter af regnmedpenge.dk, har projektet betydet en del.

“Jeg mødte min nuværende kompagnon gennem arrangementer for unge spiludviklere i projektet. Her har vi fået viden om, hvordan vi kan lave spil og søge penge til at udvikle spillene, så vi vokser som virksomhed,” siger han.

136 millioner euro til nye projekter
I 2014 åbner en ny programperiode, der løber indtil 2020. Her kommer rundt regnet 136 millioner euro til at kunne fordeles til projekter mellem Danmark, Sverige og Norge.

“Jeg har store forhåbninger til næste programperiode, hvor vi gerne vil udvikle projekter inden for vores fyrtårnsområder som fødevarer, miljø og energi, turisme og sundhed.

I Region Midtjylland arbejder vi på at forbedre infrastrukturen, blandt andet ved en udbygning af Jyllandskorridoren, der sikrer forbindelsen mellem Norge og Sverige og videre ned i Europa. Derudover vil vi også gerne gøre den offentlige transport endnu bedre ved at lære af Sverige og Norge,” siger Conny Jensen.

Fakta
Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak er et EU-program, der siden 2007 har givet støtte til flere end 197 fælles skandinaviske projekter, der alle hjælper til at udvikle vores samfund inden for samfundsområder som arbejdsløshed, bedre infrastruktur og mindskning af CO2. Næste programperiode i Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak løber fra 2014-2020. Her kommer projekter til at kunne søge støtte for cirka 136 millioner euro.

Link: Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak d. 28. maj 2014

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Opfindsomme kommuner kan hente milliarder fra EU-kassen

EU har øremærket 530 milliarder kroner til en kæmpe pulje, som de danske kommuner nu kan søge. Pengene skal gå til forskning og innovation, og flere kommuner har allerede ansøgt.
Europa-Kommissionen lancerede sidste år støtteprogrammet Horizon 2020, som skal bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse i Europa gennem forskning og innovation.
Ansøgningerne for EU-støtte er skudt i gang, og flere kommuner har allerede indsendt projektansøgninger til EU.

Velfærdsteknologi og lokal vækst
Kommunernes større mulighed for at få støtte til innovation og forskning skaber mulighed for vækst og jobs i de lokale områder. Det understreger Jens Christian Gjesing (S), 2. viceborgmester i Haderslev Kommune og medlem af KL’s Internationale Udvalg.
”At flere kommuner kan søge en større del af støtteprogrammet, kan betyde vækst og beskæftigelse i de lokale områder. Udover de økonomiske gevinster ved Horizon 2020 så vil innovation og forskning i kommunerne også betyde øget velfærd; især hvis der udvikles ny velfærdsteknologi,” siger Jens Christian Gjesing.

Fuld fart på eldrevne færger til Ærø
Ærø er én af de kommuner, der allerede har søgt om midler fra det enorme forskningsprogram.
Kommunen har planer om at udvikle eldrevne færger og har derfor ansøgt om EU-støtte fra en af de mange programmer under Horizon 2020.

Kommunale kerneområder i fokus
Årsagen til, at flere kommuner kan søge støtte, skyldes, at Horizon 2020 støtter innovation i den offentlige sektor samt løsninger til samfundsmæssige udfordringer. Flere af de udfordringer, som Horizon 2020 prioriterer, berører mange af kommunernes kerneområder som fx miljø eller sundhed i den aldrende befolkning. Dermed giver Horizon 2020 en større mulighed for danske kommuner for at søge tilskud til projekter, som kan styrke innovation i kommunerne.
”En af Danmarks store fordele er, at vi er innovative og kan skabe smarte løsninger – også på velfærdsområdet. Derfor bør der være gode muligheder for, at de danske kommuner kan få fat på nogle af de mange midler, der er i Horizon 2020,” siger Jens Christian Gjesing.

Fuld finansiering
En anden fordel ved Horizon 2020 er, at kommunerne kan få dækket alle projektomkostninger. Modsat sin forgænger, EU’s 7. forskningsprogram ‘FP7′, kan non-profit organisationer, herunder kommuner og regioner, få dækket sine udgifter 100 procent. Horizon 2020 giver yderligere et mindre tilskud til de faste omkostninger, som fx administrerende omkostninger, kontor artikler eller lignende.

Fakta
Horizon 2020 er EU’s nye støtteprogram for forskning og innovation for perioden 2014-2020. Det erstatter forskningsprogrammet FP7. Programmet er udarbejdet i overensstemmelse med Europa 2020 strategien, hvis formål er at skabe en økonomi, der er intelligent, bæredygtig og inkluderende.
Støtteprogrammet består af en samlet pulje på ca. 530 mia. kroner og er opdelt i tre søjler, som tilsammen udgør programmets målsætninger. Søjlerne går under navnene: Videnskabelig topkvalitet, Industriel lederskab og Samfundsmæssige udfordringer.
Modsat sin forgænger, FP7, er lokale og regionale myndigheder tiltænkt en større rolle i Horizon 2020. Det er specielt i søjlen ”Samfundsmæssige udfordringer”, hvor kommuner kan søge EU-støtte.
En del af implementeringen af Horizon 2020 består af internationale partnerskaber, hvilket vil sige, at støtte kun kan opnås i partnerskab med en anden kommune eller virksomhed fra et andet EU land. Emnerne under støtteprogrammet spænder bredt, og der er løbende deadlines på de forskellige emner og puljer.

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar