Tilskud til frivilligt socialt arbejde

Puljen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker

​Hvem kan søge? (ansøgerkreds)
Organisationer, foreninger, grupper samt enkeltpersoner.

Formål:
Formålet med puljen er at styrke den samlede sociale indsats i samfundet gennem tilskud til frivilligt socialt arbejde i form af at støtte projekter, der styrker den frivillige ulønnede indsats, og forebygger og afhjælper sociale problemer.

Målgruppe:
Målgruppen for projektet er særligt truede mennesker eller mennesker i en svær livssituation.

Forventede resultater
Det forventes, at projektet sætter fokus på at skabe forandring for målgruppen, gennem frivilligt arbejde, som fx støtte til forskellige former for netværksdannelse, der giver målgruppen bedre livsbetingelser.

Projektperiode
1. marts 2015 til 28. februar 2016.

Hvad kan der søge støtte til
Projekter, hvor den frivillige ulønnede arbejdskraft er et væsentligt element i indsatsen. Konkret kan søges til følgende projekttyper:

  • Selvhjælpsgrupper
  • Samværsaktiviteter/væresteder
  • Rådgivning
  • Frivilligcentre
  • Sociale aktiviteter med etniske mindretal
  • Sociale aktiviteter med truede unge

Midler til fordeling
Ca. 49 mio. kr.

Kontaktperson
Faglige spørgsmål kan sendes til Pia Søberg, psb@sm.dk.
Tekniske spørgsmål kan sendes til portal@sm.dk

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Oversigt over EU programmer

Europa Kommissionen har netop publiceret en ganske god og tilgængelig oversigt over de vigtigste EU programmer.
Guiden er nem at gå til og kan downloades her:
http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docgener/guides/synergy/synergies_beneficiaries.pdf

Der er også oprettet en god søgefunktion til EU-programmerne hvor man kan søge med udgangspunkt i 11 prioriterede indsatsområder som Kommissionen yder støtte til: http://ec.europa.eu/regional_policy/thefunds/access/checklist.cfm

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Tillykke til 10 nye fundraisere!

Torsdag d. 11. december 2014 fløj 10 nye flyvefærdige fundraisere af reden efter en god eksamensdag på Brogården!

Vi siger tillykke til:

  • Andreas Poppenbøll Hansen, Udvilingskonsulent, Københavns Kommune
  • Laura Hvalsøe-Dybdahl, Udviklingskonsulent, Guldborgsund Kommune
  • Kim Kølerfeldt, Konsulent, Viften, Fåborg-Midtfyn Kommune
  • Sara Thornø, Udviklingskonsulent, Rebild Kommune
  • Louise Broch Jensen, Projektsygeplejeske, Vejle Sygehus
  • Ove Jensen, Skoleinspektør, Aakjærskolen, Skive
  • Lonni Larsen, Juridisk konsulent, Vejle Kommune
  • Tanja Jørgensen, Udviklingskonsulent, Sorø Kommune
  • Sanne Fribo Pedersen, Sundhedskonsulent, Billund Kommune
  • Marianne Henriksen, Selvstændig “Henriks Datter”
  • Tina Gørtz Christensen, Kulturkonsulent, Roskilde Kommune (har deltaget i dele af forløbet)

Efterårsholdet 2014

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

KL’s EU-temadag 2014

Spændende EU-Temadag i KL regi d. 8.december, hvor undertegnede har fornøjelsen af at være ordstyrer i den indledende panel debat!

KL’s EU-temadag 2014
“Grib mulighederne for lokal viden, vækst og velfærd gennem EU-midler” KL’s temadag 2014 om kommunernes muligheder for at skaffe EU-midler til mere vækst og velfærd

KL AFHOLDER DEN 8. DECEMBER 2014 TEMADAGEN ”GRIB MULIGHEDERNE FOR LOKAL VIDEN, VÆKST OG VELFÆRD GENNEM EU-MIDLER” I KL-HUSET I KØBENHAVN.
KLIK HER FOR TILMELDING

EU’s strukturfondsmidler er blevet færre med EU’s budget fra 2014-2020. Der er dog en række andre nye fonde og programmer, som er interessante i forhold til den kommunale dagsorden om vækst og velfærd. KL’s temadag vil give indsigt i, hvordan de nye fonde og programmer kan bidrage til kommunens politiske og strategiske arbejde med at skabe vækst.

EU’s nye fonde og programmer er en mulighed for kommunerne i forhold til at få finansieret nytænkning på velfærdsområdet og skabe innovative løsninger. Men hvis det skal være mere end bare endnu et EU-projekt kræver det, at brugen af EU’s fonde og programmer tænkes strategisk ind i kommunernes politiske planlægning og dagsorden.

Jeppe Kofod, medlem af Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi, vil skyde temadagen i gang med et oplæg om, hvordan midlerne fra EU kan fungere som investeringskilde for vækstinitiativer og arbejdspladser.

Temadagen byder herefter på en paneldebat mellem John Brædder, borgmester i Guldborgsund Kommune, Marc Perera Christensen, 2. viceborgmester i Aarhus Kommune og Peder Larsen, formand for statsrevisorerne.

Paneldebatten vil dels sætte fokus på de programmer, tilskudsordninger og fonde, som kommunerne kan skaffe midler fra, og dels sætte fokus på kommunernes muligheder for at samarbejde om at skaffe EU-midler.

Dagens program forsætter efter frokost med tre spændende workshops om, hvordan kommunerne skaber sund, grøn og erhvervsvenlig vækst. De tre workshops er arrangeret i fællesskab af DAcoB: de danske regionale og kommunale Bruxelles kontorer.

Dagen sluttes af med et oplæg af den nye chef for Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark, Laurs Nørlund, der vil give et fremadrettet perspektiv på EU, herunder betydningen af den nye Europa-Kommission og det nye Europa-Parlament.

Temadagen vil foregå i KL-Huset i København den 8. december 2014.

Temadagen er målrettet kommunernes politiske og administrative ledelse.

Programmet for temadagen er vedhæftet og tilmelding foregår på www.cok.dk/aktivitet/eu-kommunalpolitik.

Målgruppe
Temadagen er målrettet borgmestre, kommunalpolitikere og den administrative ledelse i kommunerne.

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Indsatser om sundhedsfremme

Sundhedsstyrelsen inviterer private landsdækkende non-profit foreninger og organisationer til at ansøge om midler til konkrete indsatser og aktiviteter vedrørende sundhedsfremme og forebyggelse.

Sundhedsstyrelsen inviterer hermed private landsdækkende non-profit foreninger og organisationer til at ansøge om midler til konkrete indsatser og aktiviteter, der kan supplere eller understøtte Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses arbejde vedrørende sundhedsfremme og forebyggelse.

Ved behov for enkeltstående konkrete monitoreringsopgaver vil det ligeledes være muligt for forskningsinstitutioner at ansøge om tilskud.

Midlerne vil, under forudsætning af vedtagelse af finansloven 2015, blive udmøntet til indsatser inden for følgende områder: ‘seksuel sundhed’, ‘alkohol’, ‘astma og allergi’, ‘mental sundhed’, ‘forebyggelse af brug af doping, ‘tværkommunale netværk for sundhed og forebyggelse’ og ‘monitorering’.

Der er i alt til fordeling blandt de ovenstående hovedområder op til ca. 35,3 mio. kr.

Det forventes, at midlerne vil blive fordelt med en fordelingsnøgle, hvor ca. 2/3 af midlerne går til seksuel sundhed og alkohol og ca. 1/3 til de øvrige områder. Sundhedsstyrelsen indstiller fordelingen af tilskud til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Den endelige tilskudsfordeling godkendes af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Se hvilke indsatser, der kan ansøges om midler til, inden for de enkelte områder i nedenstående links:

    Seksuel sundhed
    Alkohol
    Astma og allergi
    Mental sundhed
    Forebyggelse af brug af doping
    Tværkommunale netværk for sundhedsfremme og forebyggelse
    Monitorering

Der vil for hvert område blive lagt vægt på, at de modtagende organisationer og foreninger har den fornødne kapacitet og faglighed til at gennemføre indsatserne. Det er endvidere en forudsætning, at støttemodtagerne følger Sundhedsstyrelsens overordnede udmeldinger, anbefalinger eller målsætninger for det enkelte område.

Ansøgningsfrist
Ansøgningen med budgetskema bedes sendt på e-mail og skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest kl. 12.00 torsdag den 8. januar 2015.

Link:Sundhedsstyrelsen d. 20.11.2014

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

3,5 mio. kr. fra Skole+

Gangarealerne på Søndervangskolen i Aarhus skal styrke lokalområdets sammenhængskraft og gøre bevægelse til en integreret del af læringsprocessen.
Søndervangskolen ligger i Viby i det sydlige Aarhus og er et tidstypisk skolebyggeri fra 1969, som bl.a. kan kendes på de langstrakte, lige gange, der adskiller klasselokalerne. Skolen ligger placeret i et socialt udfordret boligområde med en multietnisk profil. Et aktivt samarbejde med lokale foreninger er allerede i gang, og målet er at gøre skolen til et samlingspunkt, hvor leg, læring og bevægelse bidrager til at skabe succesfulde medborgere.

Projektgruppens vision er nu at etablere en bevægelsessti på skolens gangarealer; dels til brug for eleverne i skole- og fritidsliv, dels for at åbne skolen op mod omverdenen. Ønsket er at give plads til en eksperimenterende og projektbaseret tilgang til læring, hvor børn, unge og voksne kan mødes på kryds og tværs af alder, etnicitet, interesser og faglighed.

Med projektet er tanken at omprogrammere gangarealet til bevægelsessti med forskellige aktivitetszoner. For at styrke skolens rolle som lokalt samlingssted er planen desuden at inddrage en bred vifte af aktører og interessenter i projektudviklingen. Et medborgerhus er også allerede planlagt på matriklen.

Med bevægelsesstien er målet, at de mange foreninger, der i forvejen benytter skolens bygninger og faciliteter, får mulighed for at udvide deres aktiviteter til skolens gangarealer og centrale opholdsrum. Og dermed skal projektet understøtte en kultur, hvor bevægelse er en integreret del af børnenes læring.

Projektet er udvalgt til støtte i Skole+, fordi det har potentiale til at vise, hvordan man kan udnytte gangarealerne til det yderste og knytte tættere bånd mellem skolen, foreningslivet og lokalområdet.

Beliggenhed
Viby, Aarhus Kommune

Organisation
Aarhus Kommune, Søndervangskolen, Viby Syd IF, Alboa, Ung i Aarhus og Dagtilbud Søndervang

Budget
Ca. 7 mio. kr.

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Underværker: Ny kampagne støtter bygningsarvens ildsjæle

Overalt i landet knokler frivillige ildsjæle for at stable projekter på benene, som skaber lokale fællesskaber og varige forandringer. Nu afsætter Realdania 30 mio. kr. til kampagnen ’Underværker – bygningsarvens ildsjæle’.

Underværker sker ikke af sig selv
Et forsamlingshus omdannet til ungdomsteater og musicalskole for områdets børn og unge. Landsbyens nedlagte købmandsforretning forvandlet til lokalt forankret socialøkonomisk virksomhed. Og en nedlagt biograf, der er genopstået som lokalsamfundets mødested efter 25 års tornerosesøvn. Det er blot et par eksempler på, hvad der kan ske, når frivillige ildsjæle går sammen om en projektidé og stædigt bliver ved, til den er ført ud i livet.
Realdania har gennem en årrække målrettet støttet ildsjælene i det byggede miljø og derigennem modtaget en strøm af projektidéer fra frivillige borgere, der ønsker at nytænke eller istandsætte bygninger.

Nu skal en ny kampagne igen støtte op om de mange ildsjæles indsats. Kampagnen ’Underværker – bygningsarvens ildsjæle’ har 30 millioner kroner at gøre godt med, og målet er at støtte mere end 50 ildsjæleprojekter over de næste tre år. Som noget nyt skal kampagnen også bidrage til at øge kommunernes strategiske fokus på frivillige ildsjæl
”Gennem de år, vi har støttet ildsjælene i det byggede miljø, har vi oplevet en verden af passion, idérigdom og fællesskaber. Det er folk, der ikke vil sidde med hænderne i skødet og vente på, at tingene sker af sig selv. Og de resultater, som skabes gennem ildsjælenes lokale engagement, fører til varige og bæredygtige forandringer til gavn for hele lokalsamfundet,” siger programchef Christian Andersen, Realdania.

Vil skabe et bedre samspil mellem ildsjæle og kommune
Realdanias samarbejde med ildsjælene har vist, at ildsjælenes potentialer kan fremmes ved et styrket samarbejde mellem ildsjæle og kommune. Derfor indeholder kampagnen ’Underværker – bygningsarvens ildsjæle’ også tiltag til at få kommuner og ildsjæle smedet sammen.

”I de kommuner, hvor der er et stærkt samarbejde mellem ildsjæle og kommune, er det til gavn for begge parter. Kommunerne er en central sparringspartner for ildsjælene – og derfor giver det god mening at styrke samarbejdet gennem en fokuseret, strategisk indsats,” siger Christian Andersen.

I løbet af kampagneperioden vil der derfor blive etableret samarbejder mellem ildsjæle og op til fem kommuner med realiseringen af konkrete ildsjæleprojekter som omdrejningspunkt. Målet er at vise nye veje til god dialog og sparring mellem ildsjæle og kommuner.

Find din indre ildsjæl
For at inspirere ildsjæle og folk, der arbejder professionelt med at skabe gode betingelser for ildsjæle, udgiver Realdania i forbindelse med kampagnen publikationen ’Underværker – når ildsjæle bygger’. Den formidler erfaringer fra projekter, der tidligere har fået støtte fra Realdania, og stiller skarpt på den bredere, samfundsmæssige betydning af ildsjælenes projekter.

Fakta
Realdania har afsat i alt 30 mio. kr. til over en tre-årig periode at støtte mere end 50 projekter og skabe formidling og netværksaktiviteter over hele landet.
Kampagnen støtter desuden op til fem samarbejdsprojekter mellem ildsjæle og kommuner: Projekter, der kan vise nye veje til god dialog mellem ildsjæle og kommuner og give eksempler på, hvordan kommunerne kan skabe gode rammer for ildsjælenes arbejde.

Dansk Bygningsarv er sekretariat for kampagnen

  • To ansøgningsrunder hvor ildsjæle kan søge om støtte til deres projekter
  • Økonomisk støtte til mere end 50 ildsjæleprojekter
  • Økonomisk støtte og netværk til øget samarbejde mellem ildsjæle og tre-fem kommuner
  • Åbent hus på tidligere støttede projekter, hvor ildsjæle kan høre om, hvordan man gør sin idé til virkelighed og få vejledning i, hvordan man søger støtte
  • En Facebookside med nyheder fra kampagnen og mulighed for at stille spørgsmål til kampagnesekretariatet
  • En hjemmeside med inspiration, netværk, viden og mulighed for at søge støtte: www.underværker.dk

Læs mere om, hvem der kan søge støtte, fristen for ansøgning og mange flere detaljer på www.underværker.dk

i IAGTTAGELSER |1 Response

Renovering af forsamlingshuse

Øget støttesats til renovering forsamlingshuse med den nye byfornyelseslov
Med ny byfornyelseslov vil minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) give kommunerne mulighed for at støtte den fulde renovering af forsamlingshusene i de små samfund.

Forsamlingshusene er ofte kernen i de stærke og nære fællesskaber, som findes i mange små landsbyer. Men mange steder er de nedslidte, fordi de ikke kan skaffe den nødvendige finansiering til istandsættelse, og det skal der nu gøres noget ved.

”Det er netop de stærke fællesskaber, som er med til at gøre landsbyen attraktiv, ikke mindst for bosætning. Forsamlingshuse og andre fælleshuse spiller en stor rolle, og derfor lægger jeg op til, at der med den nye byfornyelseslov skal være endnu bedre mulighed for at støtte istandsættelsen,” siger Carsten Hansen.

I dag kan kommunerne kun støtte en fjerdedel af udgifterne og samtidig bliver det trukket fra støtten, hvis man selv har samlet penge ind. Derfor foreslår ministeren i et nyt lovforslag, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan yde støtte til samtlige støtteberettigede udgifter ved et forsamlingshus.

”Jeg har i min tid som minister for landdistrikterne været rundt i hele landet, og det er et gennemgående træk, at det er de stærke fællesskaber, der kendertegner det gode liv på landet. Det fælleskab skal vi gøre alt for at understøtte, og jeg er overbevist om, at de andre partier i Folketinget vil bakke op om den nye byfornyelseslov,” siger ministeren.

Formand for landsbyerne i Danmark Carsten Abild glæder sig over udspillet.
”Vi skal passe på vores fælles mødesteder i de små landsbyer, og det her er et skridt i den rigtige retning. Jeg vil opfordre kommunerne til at benytte de nye muligheder, som loven giver,” siger han.

Fakta
Forsamlingshusenes historie i Danmark går helt tilbage til 1870’erne, men først omkring århundredeskiftet tog byggeriet af forsamlingshuse fart. Der er ca. 1.000 forsamlingshuse i Danmark, som i dag anvendes som mødested, selskabslokaler, kulturhus, koncerter, bankospil og lignende arrangementer i lokalsamfundet.

Efter de gældende regler i byfornyelsesloven har kommunalbestyrelsen mulighed for at yde støtte til istandsættelse af nedlidte forsamlingshuse og bygninger med tilsvarende anvendelse til en fjerdedel af de støtteberettigede udgifter. Støtteandelen er ved lovforlaget forhøjet til henholdsvis halvdelen og tre fjerdedele af de støtteberettigede udgifter, og i særlige tilfælde kan støtten til istandsættelse af forsamlingshuse og andre bygninger med tilsvarende anvendelse forhøjes til samtlige de støtteberettigede udgifter, hvor istandsættelsen ellers ikke kan gennemføres.

Lovforslaget lægger også op til at øge midlerne til områdefornyelse i de små byer.

Link: Ministeriet for by, bolig og landdistrikter d. 5.10.2014

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Danmark for fondet

AF ANKER BRINK LUND, PROFESSOR, CBS

Fondene i Danmark markerer overhovedet ikke deres internationale festdag, selv om vi er det land i hele verden, der har flest fonde i forhold til indbyggertallet. Nye regler med stramme kapitalkrav burde ellers afstedkomme nytænkning.
Den 1. oktober er fondenes dag. I mange lande verden over markeres det med massiv pressedækning, konferencer, koncerter og andre festligheder, der gør opmærksom på den betydning, som private midler stadig har for almenvellet. Dagen er en anledning til at fejre de glade givere, der har skænket små og store formuer til almenvellet frem for at spender dem på sig selv og deres nærmeste arvinger. Samtidig fremstår mærkedagen også som en diskret opfordring til, at nye filantroper engagerer sig i almennyttig virksomhed.

Men sådan er det ikke i Danmark. Fondene markerer overhovedet ikke deres internationale festdag, selvom vi er det land i hele verden, der har flest fonde i forhold til indbyggertallet. Ved CBS Center for Civil Society Studies er vi i gang med at kortlægge denne stærkt undervurderede værdiskabelse, bl.a. med støtte fra Realdania, TrygFonden og Tuborgfondet. Indtil dato har vi identificeret 9.770 nulevende fonde, hvoraf de 1.378 er erhvervsdrivende. Hertil skal lægges ca. 12.000 legater uden selvstændig fondsbestyrelse. Samlet set repræsenterer donationer fra disse selvejende kapitaler en værdi i størrelsesordenen 8 mia. kr. årligt. Det er væsentligt mere end de beløb, der flyttes rundt i finanslovsforhandlingerne, og som p.t. dækkes massivt af presse, radio og tv.

Ikke desto mindre ignorerer medierne i det store og hele denne væsentlige og samfundsnyttige værdiskabelse. Medvirkende til denne undladelse er også, at de flestes fondsbestyrelser foretrækker at leve under radaren uden for journalisternes bevågenhed. Blandt andet fordi de frygter misvisende avisoverskrifter om ”stenrige” fonde, der har ”demokratisk underskud” eller det, der er værre. Kun få af de store og næsten ingen af de små fonde fortæller løbende om deres indsats. De, der bryder tavsheden, nøjes som hovedregel med at udsende pressemeddelelser ved uddeling af særligt vægtige bevillinger, som nyhedsmedierne så typisk henviser til en beskeden notits på navnesiderne.

Den manglende opmærksomhed – både den kritiske og den rutineprægede – forekommer ekstra mærkværdig, fordi nogle af de mest betydningsfulde nyhedsmedier i Danmark er fondsejede, bl.a. Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet, Fyens Stiftstidende og Nordjyske. Det betyder, at dagbladsredaktionerne kan koncentrere sig om at producere samfundsnytte uden at blive presset af utålmodige aktionærer, der kræver store afkast på investeringerne.

Noget tilsvarende gør sig gældende for de mange andre danske fonde, der driver store virksomheder som Carlsberg, Novo Nordisk og Danfoss. I modsætning til deres internationale konkurrenter kan de kan tillade sig at tænke langsigtet og almennyttigt. De geninvesterer det meste af overskuddet i produktionen, som skaber beskæftigelse og eksportindtægter. Men herudover donerer de adskillige milliarder til forskning, kultur og sociale formål.

Det er jo ikke noget, hr. og fru Danmark går og tænker på i hverdagen. Kun, når der er akut behov for privat støtte, f.eks. til et studieophold i udlandet eller tilskud til indkøb af nye redskaber til sportsklubben. Så slår vi naturligvis op i legathåndbøgerne eller tilsvarende opslagsværker på nettet og bliver trods alt lidt imponerede over, hvor mange forskellige muligheder der faktisk er for at få hjælp og støtte af denne art.

Måske er der også nogle læsere, der får den kætterske tanke, at den slags velgørenhed da vist kun kan lade sig gøre, fordi danske fonde har særlige skattefordele. Sådan var det ganske rigtigt indtil midten af 1980’erne. Men siden har lovgiverne systematisk fjernet disse privilegier. I dag beskattes erhvervsdrivende fonde på samme måde som aktieselskaber, bortset fra at der gives et konsolideringsfradrag for donationer, der går til almennyttige formål.

Groft sagt kan man sige, at i Danmark betyder janteloven næsten lige så meget som skattelovene. På den baggrund er det måske ikke så mærkeligt, at de færreste bemærkede, hvordan Folketinget her i foråret vedtog to nye fondslove.

For de store fonde betyder det nye regelsæt da også kun små justeringer plus en styrkelse af revisorernes tilsynspligt. Fra politisk hold blev der ganske vist ytret ønske om at disponere fondsmidler mere strategisk, på måder der kan aflaste stat og kommune. Men de enkelte bestyrelser bevarer deres ret til at gøre ting på egen hånd, hvis det vel at mærke sker inden for rammerne af fondsstifters egensindige vilje.

På et centralt punkt kan de nye fondslove dog få væsentlige konsekvenser: Det nye regelsæt gør det sværere for små og mellemstore fonde at vedligeholde formuen, hvis de ikke driver erhvervsvirksomhed. Lovgiverne har nemlig strammet kapitalkravet, så fonde med under en mio. kr. i egenkapital ikke længere kan få andel i det konsolideringsfradrag på 25 pct., der skal sikre, at uddelende fonde også har noget at dele ud af i fremtiden.

Selvom fondene ofte i medierne omtales som ”stenrige”, er det med de aktuelle rentesatser vanskeligt at få fondskapitalen forvaltet på en sådan måde, så der er tilstrækkeligt med frie midler til at opfylde stifters ofte ganske ambitiøse formål. Når man nu fjerner den sidste rest af skattebegunstigelse, har de små fonde tilsyneladende kun tre valgmuligheder.

For det første kan de vælge at fusionere med andre fonde, der rummer beslægtede formål, så de kommer op over milliongrænsen, og dermed kan fastholde deres konsoliderende fradragsret. Før var det vanskeligt at opnå myndighedernes tilladelse til fusioner af denne art. Men efter den nye lov har Civilstyrelsen signaleret, at man vil være mere fleksibel, når det gælder sammenlægning af fonde.

For det andet kan de små og mellemstore fonde vælge at nedlægge sig selv. Tidligere måtte fondsbestyrelser ikke forgribe sig på grundkapitalen. Men nu har myndighederne lovet en mere lempelig praksis, så fondene kan få en værdig død, hvis det skønnes, at pengene ikke rækker til evigheden. For eksempel ved at satse hele formuen på et megaprojekt.

For det tredje kan de stiftelser, der glider ud af fondslovens stikprøvekontrol, vælge at vegetere videre under radaren, selvom der ikke bliver meget at dele ud af, når først advokat, så revisor og derefter bestyrelsesmedlemmer skal have lidt for ulejligheden. Der er faktisk ingen probate sanktioner mod en sådan løsning, selvom den jo er hverken er i stifters eller almenhedens interesse.

Hvis der er mange, som vælger det tredje alternativ, kan det næppe undgå at skade den danske fondsbevægelses almene omdømme. Det kan på længere sigt medføre øget pressekritik, offentlig kontrol eller rigide regler om faste uddelingsprocenter. Hvis de store fonde ønsker at bevare deres hævdvundne selvstyre, må det anbefales, at de hjælper de små, så fondsbevægelsen ad frivillighedens vej finder sammen i partnerskaber, der kan maksimere almennytten.

På den baggrund kan der skitseres et fjerde alternativ, som fondsmyndighederne ikke selv har gjort opmærksom på. Vi kunne kalde det ”Danmark for Fondet”, hvor de små og mellemstore fonde i stedet for at fusionere eller sygne hen, deltager kollektivt i større projekter til fælles bedste. For eksempel ved at gå sammen om at bygge et kollegium, hvor hvert af fondene får stifters navn på et af værelserne, eller ved at alliere sig med en større fond, der tager sig af den nødvendige administration.

Modellen er velkendt i udlandet, f.eks. Tyskland og USA, hvor selvstændige fonde i stigende grad koordinerer deres indsats. og derved reducerer transaktionsomkostningerne. Men vi har kun få eksempler på den slags samarbejde i Danmark. For eksempel museet ”MS Søfart” i Helsingør, hvor A.P. Møller Fonden tog initiativet. og betalte broderparten, men samtidig samlede en række mindre bidragydere, som ikke selv ville kunne løfte et sådant projekt.

Løsninger af denne art kunne naturligvis også tænkes med offentlige myndigheder i spidsen. Men det vil formodentlig være både mere effektivt og mere acceptabelt for de små og mellemstore, hvis større fonde med en professionel administration går foran. og stiller deres ekspertise og sekretariat til rådighed. På den måde kan mange bække små fra tusindvis af små fondskapitaler medfinansiere fremtidens Danmark – uden at de kapitalsvage bliver nødt til at lukke, fusionere eller helt holde op med at bidrage til almenvellet.

Anker Brink Lund er professor, dr.phil, ved CBS Center for Civilsamfundsstudier, Handelshøjskolen i København.

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar

Ny komité skal sikre bedre fondsledelse

01. oktober 2014 PRESSEMEDDELELSE
Hvad er god fondsledelse? Og hvordan sikrer vi, at den bliver udbredt til de mange erhvervsdrivende fonde i Danmark? Det skal en ny Komité for god Fondsledelse være med til at finde ud af. Samtidig skal komitéen skabe mere åbenhed om ledelsen af de erhvervsdrivende fonde, der bidrager væsentligt til det danske samfund gennem ejerskab af danske virksomheder og gennem donationer til for eksempel kunst, kultur, videnskab og sociale aktiviteter.
Komitéen blev nedsat i forbindelsen med den modernisering og fremtidssikring af fondslovningen, som regeringen har gennemført med et bredt flertal i Folketinget.

Formand for komitéen bliver Marianne Philip, partner og advokat hos Kromann Reumert. Ligesom resten af komiteen er hun udnævnt af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen:
Det er et stærkt og kompetent hold, vi har fået sat. Komitéens medlemmer har en stor viden og praktisk erfaring med fondsledelse. Det er derfor min forventning, at komitéen kommer til at sætte kursen for god fondsledelse i Danmark og samtidig hermed øger den generelle viden om fondenes arbejde.

Formanden for Komitéen Marianne Philip:
Jeg ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde i komitéen omkring de opgaver, der venter. Vi tager nu fat på at udarbejde et sæt anbefalinger for god fondsledelse, hvor vi har et rigtigt godt udgangspunkt med det udkast, som Erhvervsfondsudvalget har udarbejdet.

Komitéen består af:
Formand Marianne Philip, partner og advokat hos Kromann Reumert
Lars-Erik Brenøe, direktør i A.P. Møller – Mærsk A/S
Rasmus Kristian Feldthusen, professor ved Københavns Universitet
Finn L. Meyer, Partner, statsautoriseret revisor hos Ernst & Young
Birgitte Nauntofte, direktør i Novo Nordisk Fonden
Søren Thorup Sørensen, direktør i KIRKBI A/S
Dorrit Vanglo, direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Erhvervsstyrelsen er sekretariat for Komitéen for god Fondsledelse.

Fakta
Den nye lov om erhvervsdrivende fonde forudsætter, at der nedsættes en Komité for god Fondsledelse, og at komitéen udarbejder et sæt anbefalinger for god fondsledelse. Formålet med anbefalingerne er at skabe mere åbenhed om ledelsen af de erhvervsdrivende fonde og deres forhold.

Alle erhvervsdrivende fonde skal forholde sig til anbefalingerne og skal i fondens årsrapport eller på fondens hjemmeside medtage bestyrelsens redegørelse herom.
Komitéen er en uafhængig komité, hvis primære opgave er at udarbejde et sæt anbefalinger for god fondsledelse, at vedligeholde disse, samt at støtte udviklingen af best practice for god fondsledelse i Danmark.
Det er hensigten, at anbefalingerne for god fondsledelse kan udstedes ved årsskiftet, således at de er klar, når den nye lov forventeligt træder i kraft 1. januar 2015. De erhvervsdrivende fonde vil første gang skulle forholde sig til anbefalingerne for god fondsledelse i forbindelse med aflæggelse af årsrapport for 2015.
Når komitéen har udarbejdet et forslag til anbefalinger for god fondsledelse, skal forslaget sendes i høring, inden de endelige anbefalinger udstedes af komitéen. Resultatet af høringen og komitéens reaktion på høringsudtalelser vil blive offentliggjort.

i IAGTTAGELSER |Skriv en kommentar