PROFIL

Én ting er at have en projektidé, som er kreativ og nytænkende, en anden er, at blive klog på alle de støttemuligheder, som eksisterer. Up Front Europe kender de relevante muligheder for fundraising – vi ved, hvilke krav der stilles og hvordan de opfyldes. Derfor kan vi give råd og vejledning, der øger ansøgerens mulighed for at opnå økonomisk støtte.

Direktør Lotte Jensen er indehaver af projektudviklings- og fundraising firmaet Up Front Europe og medejer af Up Front Net – et virtuelt netværk for projektinteresserede og fundraisere.

Lotte har arbejdet med fundraising og projektudvikling som selvstændig siden 1989 og har bred erfaring indenfor alle sektorer. Hun har tidligere været ansat som projektleder på udviklingsprojekter i regi af Danske Gymnastik- og Idrætsorganisationer, Dansk Ungdoms Fællesråd samt Århus Kommunes Fritids- og Kulturforvaltning. Derudover har hun tidligere fungeret som ekstern lektor på Syddansk Universitet og er medlem af Team Europe under Europa Kommissionens repræsentation i Danmark.

Lotte er tilknyttet Dansk Magisterforenings Efteruddannelse samt SDU Efteruddannelse som fast underviser.

Derudover har Lotte en omfattende kursusvirksomhed dels i form af sin egen Fundraisinguddannelse, dels i form af rekvirerede kurser af forskellig varighed og indhold.

I sin fritid er Lotte dybt engageret som frivillig i DGI Østjylland, hvor hun bl.a. sidder i forretningsudvalget og er formand for projektudviklingssekretariatet.